Det omfattende mange-million-projekt med at udvikle kontrolrumssoftware, der skal få politi, brand og redning til at kunne tale sammen og se hinanden på digitale kort ved store katastrofer, er skudt til hjørne.
Regeringen vil inden sommerferien modtage et nyt notat over behov og økonomi i et eventuelt nyt udbud.
I en 10-årig aftale betaler staten allerede 1,6 milliarder kroner i licens for et omfattende net med tetra-radioer. Derudover har implementeringen af nettet, kaldet SINE (SIkkerhedsNEttet), kostet staten ekstra millioner af kroner. SINE har dog slet ikke indfriet dets fulde potentiale, som de mange skattekroner skulle berettige, endnu.
De gamle radiosystemer, som brandmænd, politifolk og andre satte op ved ulykker, fungerede ved, at de uniformerede reddere talte sammen i store grupper, som alle kunne lytte med på - også de mange radioentusiaster. Med de nye, digitale tetra-radioer kan mandskabet tale sammen med specifikke enheder. Nettet fungerer i princippet som et mobilnet, og det er altså derfor i princippet muligt at tale med en person, der løser en opgave i den anden ende af landet. Det hele foregår krypteret.
Terma-projekt gik i vasken
Når de mest avancerede kommunikationsløsninger, som avancerede gruppeopkald, optagelse af opkald og kort-visning af enhedernes lokation, stadig befinder sig på tegnebrættet, skyldes det, at Terma ikke som lovet den 5. maj for knap et år siden kunne levere kontrolrumssoftwaren. Softwaren, som egentlig fra starten skulle have været afleveret i efteråret 2008, skulle give beredskaberne en bred vifte af funktioner, som kunne skabe orden og overblik. Det er ekstra påtrængt under det kaos, som opstår ved store katastrofer som fyrværkerikatastrofen i Seest.
Den tre år gamle aftale mellem Terma og staten var, at den århusianske it- og våbensystemsproducent for 300 millioner kroner skulle levere kontrolrumssoftwaren. Da projektet slog fejl for Terma, gik de to parter i forhandling. I december gik staten med til at betale 85 millioner kroner for en radio-dispatch til politiet. Det en software, der basalt set skal gøre operatøren i et kontrolrum i stand til at tale med radioerne ude i marken. Desuden overtog staten to serverfarme, som Terma oprindelig havde indkøbt til projektet. De to serverfarme er nu angiveligt hos Forsvaret.
Ny giga-investering midt i en krisetid?
Spekulationerne har de sidste måneder gået på, hvad der nu skulle ske, og om staten fortsat - midt i en krisetid - ville hælde millioner i en avanceret, central kontrolrumssoftware. Radioerne fungerer fint hos de lokale myndigheder, men de store planer om, at beredskaberne skulle kunne tale sammen på kryds og tværs i forskellige grupper, optage samtaler centralt og skabe sig et overblik over eksempelvis brandbiler og politienheder i et katastrofeområde er foreløbigt gået fløjten. Det betyder, at staten ikke kan skabe et centralt overblik.
Nu melder SINE-sekretariatet, som hører under Rigspolitiet, over for ComON, at en del af deres ansatte samt to konsulenter fra PA Consulting tager på rundtur i landet for at tale med de forskellige beredskabsmyndigheder.
"Selv om vi oprindelig fik afsat penge til formålet, så mener vi, at der er behov for at skabe ny klarhed om, hvordan vi skal bruge skattepengene. Det er en ny situation og dermed en ny opgave, vi skal sætte i gang. Derfor skal vi lave et nyt oplæg til regeringen," siger Anne Pihl Rasmussen, pressekontakt ved SINE-sekretariatet.
Notat til regeringen inden sommerferien
Sekretariatets målsætning er at skrive et notat om myndighedernes behov og en økonomiberegning over eventuelt et nyt udbud. Notatet skal være klar inden sommerferien, lyder planen. Derefter er det op til regeringen og de folkevalgte, om de mener, at en kompliceret, men sandsynligvis bekostelig løsning, er nødvendig.
Under turneen vil sekretariate samle overblik over ønsker til kontrolrumssoftwaren fra brandvæsener, politi, præhospitalt beredskab, ambulancefolk, hjemmeværn, farvandsvæsen, Søværnets Operative Kommando (SOK) og mindre specialberedskaber som Ammunitionsrydningstjenesten, Sundhedsstyrelsen, Center for Biosikring og andet beredskab.
Måske er der nye behov og idéer?
Turneen begynder fredag på Bornholm, hvor myndighederne har oplevet flere store hændelser, der krævede samarbejde mellem myndighederne. Snekaoset på øen står sandsynligvis friskt i hukommelsen, men der er eksempelvis også den famøse hændelse ved sidste års busulykke, hvor politiet ikke kunne få kontakt til en helikopterpilot og derfor måtte ringe til et privat mobilnummer.
"Vi ved ikke, hvad vi vil have, før vi har talt med beredskaberne, og derfor ved vi heller ikke, hvad det koster. Vi skal undersøge, hvad behovene er, før vi kan gå videre," forklarer Anne Pihl Rasmussen.
Men I har vel allerede nogle kravspecifikationer fra dengang, I gav opgaven til Terma?
"Det er rigtigt, at vi lavede en analyse inden første udbud. Forskellen er, at vi nu har flere erfaringer, fordi nogle myndigheder nu har brugt
SINE i flere år. Det har givet dem nogle erfaringer og måske nogle idéer til nye funktioner. Den viden vil vi ikke gå glip af," fortæller hun.
SINE ramt af bataljer i massevis
SINE-projektet har skabt et væld af bataljer gennem årene og er genstand for utallige jokes i beredskabet. For fem år siden besluttede regeringen at bygge et nyt radiosystem med tetra-standarden. Økonomistyrelsen fik opgaven og delte ubuddet op i to dele - selve nettet og en kontrolrumssoftware. Et år efter, i juni 2007, vandt konsortiet Dansk Beredskabskommunikation opgaven med at bygge SINE-nettet. Motorola, som havde en store tetra-udviklingsafdeling i Danmark, er en vigtig aktør i konsortiet. Den anden budgiver klagede derefter til Klagenævnet for Udbud. Det konkurrende konsortie bestod af Damm Celluar Systems (Tetrastar), SAAB Communications, Mærsk Data Defence og ELTEL Network Telecom. I maj sidste år gav nævnet efter en del juridisk tovtrækkeri medhold i, at den valgte udbudsform var forkert.
Det var blot en af flere klagesager, som hele SINE-projektet har medfødt. Senest klagede en konkurrent over, at Terma og statens forlig bød på en dispatch-løsning. Terma-konkurrenten mente, at der var tale om et nyt udbud, som efter EU´s udbudsregler skulle have været i udbud. Klagen er endnu ikke afgjort, men får ikke indvirkning på projektet, eftersom politiet allerede har implementeret dispatch-løsninger 12 steder i Danmark. Klageren kan dog søge om erstatning, hvis nævnet giver medhold i, at udbudsreglerne blev overtrådt ved forliget.
