Når kommunalvalget er overstået i november vil byrådsmedlemmerne være presset mellem et ønske om at støtte det lokale erhvervsliv og at spare så mange penge på indkøbsbudgettet som muligt.
På den ene side vil de gerne stimulere beskæftigelsen i deres kommune og sende pengene tilbage til de lokale skatteborgere. På den anden side vender de hver halvtredsøre og ved, at der er flere stemmer i at forbedre den lokale service fremfor at bruge pengene på isenkram.
»De fleste kommuner vil gerne give lidt mere, men det tillader lovgivningen ikke. Det nærmer sig nepotismen, hvis de gør det alligevel,« siger Leon Johansen, der er souschef i Ringsted Kommunes it-afdeling med ansvar for drift og indkøb, til ComOns søstersite CRN.
Lovgivningen kræver, at alle indkøb over en halv million kroner skal ske med en formel udbudsprocedure.
Enkelte kommuner laver deres egen indkøbsaftale, et arbejde, der er besværligt og
tidskrævende. Et almindeligt udbud tager omkring 200 arbejdstimer at gennemføre, vurderer Leon Johansen og ved at købe hos SKI kan kommunen ansatte i stedet bruge tiden til noget andet.
Selv om kommunalbestyrelser har et ønske om at handle lokalt sætter de politikerne i de fleste kommuner ikke vægt bag deres ønske.
»Deres ønske holder ikke langt i en it-afdeling, hvor en lille lokal leverandør vil være 10-30 procent dyrere. Det er fordi politikerne vil flytte penge fra kolde områder som it til varme områder som omsorg og undervisning,« siger Leon Johansen.
Det får kommunerne til at købe ind på centrale indkøbsaftaler med især landsdækkende virksomheder, hvor priserne er i bund enten hos Statens Indkøb eller hos SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Og interessen er for fælles rammeaftaler er stigende.
I 2008 steg det kommunale indkøb på SKI’s rammeaftaler med en milliard kroner. Alene på it-området købte kommunerne for 1.086.558.158 kroner. En stigning på 12 procent i forhold til året før.
»Specielt på nemme områder som hardware og kopimaskiner er der penge at spare,« siger Leon Johansen.
