Trods stor opmærksomhed omkring WAP (Wireless Application Protocol), en teknologi til trådløs datakommunikation, er mange stadig i tvivl om, hvad systemet kan bruges til.
Business-to-Business Forum under Dansk Markedsføringsforbund vil nu sætte fokus på teknologien og dens anvendelsesmuligheder under et seminar den 5. september i København.
Seminaret byder bl.a. på indlæg fra Jess Mathiesen, markedschef i Tele Danmark, Martin Pedersen, Key Account Manager i Nokia og John Strand fra Strand Consult, der holder et foredrag under overskriften "WAP er ikke Internettet på mobiltelefonen".
Blandt emnerne er implementering af WAP, business-to-business løsninger og en workshop i mobilteknologier.