I et svar til IT- og Telestyrelsen konstaterer TDC, at det vil koste 1,3 milliarder kroner hvis de sidste to procent af de danske husstande skal forsynes med bredbånd. I samme ombæring konstaterer TDC, at det ikke vil være økonomisk rentabelt at foretage denne udbygning af bredbåndsnettet.
Men et flertal i Folketinget er enig om, at alle danskere skal have adgang til bredbånd - og det skal ske hurtigere end de ti år, som det vil tage før et landsdækkende fibernet er på plads.
»Bredbånd skal ud til alle. Hvis vi vil have en digital offentlig sektor, hvor mange af statens tjenester udbydes på internettet, må vi tage det ansvar at sikre, at befolkningen reelt har mulighed for at bruge disse tjenester på internettet. Derfor skal bredbånd være en del af forsyningspligten,« siger Det Konservative Folkepartis it-ordfører Per Ørum Jørgensen til Ingeniøren.
Enhedslistens it-ordfører Per Clausen vil bruge forsyningspligten, mens Socialdemokraterne satser på en gulerod i form af offentlig støtte til de selskaber, der vil levere bredbånd til de sidste to procent af befolkningen.
»Måske kan vi nå op på 100 pct. dækning på en smartere måde end via forsyningspligten. Det er oplagt, at lave en offentlig udbudsrunde blandt teleselskaberne og elselskaberne, og så ved hjælp af midler på teleområdet, fra eksempelvis solgte licenser, investere i den bedste bredbåndsløsning, så vi når op på en 100 pct. dækning inden for to år«, siger it-ordfører Magnus Heunicke (S) til Ingeniøren.
EU-Kommissionen har netop afvist at gøre bredbånd til en del af forsyningspligten.
