Nu bliver der ryddet op i kortjunglen

Både Sonys Memory Stick og Olympus' xD-kort forsvinder sandsynligvis snart.

Så er der godt nyt for alle ejere af digitale kameraer og andre mobile enheder, der bruger hukommelseskort til at gemme data. Der eksisterer i dag et stort antal forskellige formater som SD, CompactFlash og MemoryStick, som selvfølgelig ikke er indbyrdes kompatible. Men nu ser det ud til, at i hvert fald to af formaterne vil forsvinde.

Det ene er Sonys eget Flash-format Memory Stick, som kom helt tilbage i 1998 og kun bruges i Sonys egne produkter som PSP'en og kameraer.

Sony har netop annonceret at selskabet vil lancere sine egne SDHC og micro-SDHC-kort med helt op til 32 GB og det tolkes som et signal for, at Memory Stick snart forsvinder.

For Sony fortæller samtidig, at selskabet kommende mobile enheder som f.eks. digitale kameraer får en indstikplads til SD-kort – og det regnes som usandsynligt, at Sony vil indbygge to pladser, én til SDHC og én til Memory Stick.

Det andet format der forsvinder er xD kort fra Fujifilm og Olympus. Her er det også stort set kun ét selskab – nemlig Olympus – der har holdt fast i standarden, men Olympus har netop lanceret en stribe nye kompakte kameraer med SD-indstikplads.

Og dermed ser det altså ud til, at selv Olympus har opgivet den forældede standard, der kun har plads til 2-4 GB på hvert kort.

Der udvikles til gengæld kraftigt på SD-standarden, hvor fremtiden hedder SDXC (eXtended Capacity). Panasonic har netop vist sit første SDXC kort med 64 GB, der kommer i næste måned. Faktisk tillader SDXC helt op til 2 TB på hvert kort, så den skulle være rimelig fremtidssikret.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse