Forskere på Weizmann Institute i Israel har demonstreret at en DNA-computer er i stand til at svare på simple molekylære ja/nej-spørgsmål. Det nye system er mere avanceret end de DNA-baserede regnemaskiner, der er set tidligere. Det er designet, så det producerer specielle DNA-tråde med grøn farve, der svarer til et "ja". Det skriver BBC News. I en artikel i tidsskriftet Nature Nanotechnology beskriver forskerne også et program, der bygger bro mellem almindelige programmeringssprog og DNA-kode.
I de sidste år har forskerne arbejdet med DNA-baserede computere, men dette system har en radikalt anderledes arkitektur end det, der er set tidligere.
"Ved at bruge mere avanceret biokemi kan vi lave simple logiske programmer, som har mere til fælles med den måde, folk programmerer elektroniske computere," siger professor Shapiro til BBC.
Systemet bruger molekyler til at repræsentere fakta og regler. Det blev så testet med simple spørgsmål som "Alle mennesker er dødelige. Sokrates er et menneske. Er Sokrates dødelig?". Når man kombinerer en molekylær regel (Alle mennesker dødelige) og et faktum (Sokrates er et menneske), så var computeren i stand til at levere det korrekte svar på spørgsmålet.
Herefter gik forskerne videre til mere komplicerede spørgsmål med flere regler og fakta, og hver gang leverede den biologiske computer det korrekte resultat. Shapiro ser ingen forskel mellem konventionelle computere og den biologiske regnemaskine.
"Det er vigtigt at understrege at, selvom biomolekylære computere er bagefter elektroniske computere - målt på regnekraft, teknologisk modenhed og den historiske udvikling - så står de side om side på det konceptuelle niveau, hvor der ikke er nogen præference for den ene eller anden type," siger Shapiro.
Forskerne har udviklet et automatiseret, robot-baseret system, som forbereder regler og fakta til DNA-computeren og dermed kan sammenlignes med de compilere, der oversættes kildetekst til færdig programkode.
I sidste ende kan forskningen føre til nye, mere effektive computere, men det umiddelbare mål er programmerbare, autonome enheder, der kan sprøjtes ind i det menneskelige legeme og f.eks. analysere sygdomme.
