Spammere lokker med store bryster

Et dansksproget website lokker med større bryster ved brug af cremer og piller, men sitet mistænkes for at høste e-mail adresser til at udsende spam.

Sommeren nærmer sig og dermed også bikinitiden. Et dansksproget website lokker med mirakelmidler til alle de kvinder, der godt kunne tænke sig at fylde bikinioverdelen mere ud. I stedet for brystimplanter kan det lille »problem« klares med cremer og piller, lover sitet. Det lyder som fup og svindel, og det er det også. Sikkerhedsfirmaet Virus112 advarer om, at Brystforstoerrelse.com er skabt for at høste e-mail adresser, som herefter sælges videre til spammere.

»Indholdet på denne hjemmeside er svindel fra enden til anden. Der er absolut ingen videnskabelige holdepunkter for, at man kan øge sin bryststørrelse på den måde, der beskrives på denne hjemmeside,« siger Niels Kroman, overlæge, dr. med. på Rigshospitalets Mamma & Endokrinkirurgiske klinik.

Men det kan blive svært at få lukket svindel-sitet. Selvom Brystforstoerrelse.com er på dansk, så er det ejet af en amerikaner og hostet i Spanien. Derfor falder sitet ikke ind under dansk lovgivning.

»Vi kan ikke tage stilling til den konkrete sag. Men efter dansk markedsføringslovs § 6 er der et totalt forbud mod at sende uanmodet e-mails, bedre kendt som spam,« siger Birgitte Wested, jurist hos Forbrugerombudsmanden.

Det falske site har en meget overbevisende fremtoning med punkter om tilbagebetalings-garanti, erklæringer og anbefalinger fra kunder og læger, prisindikationer og information om kvalitetscertifikater.

»Man skal være forsigtig som forbruger, hvis man vil købe fødevarer eller kosttilskud fra udenlandske hjemmesider - og så i øvrigt bruge sin sunde fornuft,« siger Christina Møller fra Fødevareregion Øst.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S