Amazon betaler 150.000 dollar for slettet e-bog

Amazon betaler nu 150.000 dollar i erstatning for en slettet elektronisk bog på Kindle. Pengene doneres til en velgørende organisation.

Internet-giganten Amazon har indgået et forlig i sagen om en slettet elektronisk kopi af bogen ”1984” af George Orwell. Amazon har angiveligt solgt e-bogen uden at have de nødvendige rettigheder på plads. Forlaget har efterfølgende tvunget Amazon til at fjerne bøgerne fra tjenesten. Men Amazon har samtidig brugt en funktion, som gør det muligt at slette bøger, der allerede er købt og betalt, på kundernes Kindle-apparater. Kindle er Amazons egen elektroniske boglæse-enhed, som henter bøger over et særligt mobilnet.

Amazon har efterfølgende undskyldt sig overfor kunderne og lovet at refundere prisen for bøgerne. Men en High School-studerende valgte alligevel at sagsøge Amazon og forlange erstatning. Han mener, at Amazon uretmæssigt har slettet det digitale indhold på Kindle.

De netop offentliggjorte dokumenter viser, at Amazon sluttede retssagen med et forlig den 25. september. Amazon betaler et beløb på 150.000 dollar, der skal doneres til en velgørende organisation.

Amazon lover desuden at man fremover ikke vil slette bøger fra kundernes Kindle-enheder, medmindre de indeholder skadelig kode som kan skabe problemer med hardware-enheden.
 

Annonceindlæg fra HP

En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo