EU støtter pres på Microsoft

På et møde i går fik konkurrencemyndighederne i EU-landene opbakning til en afgørelse, der sandsynligvis vil dømme Microsoft for monopolmisbrug. Det kan betyde nye udgaver af Windows og kæmpebøder til software-giganten.

Det tog ikke lang tid for konkurrencemyndighederne i EU-landene at nå til enighed om at støtte EU-Kommissionens afgørelse i monopolsagen mod Microsoft. Ifølge Berlingske Tidende kunne kommissionens talsmand i går ved middagstid meddele, at medlemslandene enstemmigt bakker op om kommissionens forslag til en beslutning i sagen.

Beslutningen bliver offentliggjort i næste uge. Den vil sandsynligvis medføre bøder i milliard-klassen og krav om ændringer i styresystemet Windows.

EU's anklager mod Microsoft går blandt andet på at have misbrugt Windows' dominerende position i Europa til også at sætte sig på markedet for multimedier, ved at lade Microsofts egen multimedie-afspiller til musik og film, Windows Media Player, være en sammensmeltet del af styresystemet. Det har gjort det vanskeligt for konkurrerende multimedie-afspillere at komme ind på markedet med tilsvarende programmer.

Ifølge Berlingske Tidende forventes EU at stille krav om, at Microsoft skal levere en udgave af Windows uden Media Player. Det vil tvinge Microsoft til at give konkurrenterne et bedre indblik i hele programmeringen bag Windows, så konkurrenter som RealNetworks RealPlayer og Apples Quicktime vil kunne arbejde lige så smidigt sammen med Windows, som det er tilfældet med Windows Media Player. Microsoft har tidligere sagt, at det vil ødelægge Windows at fjerne Media Player, som netop er bygget ind i styresystemet.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,