I løbet af de sidste fem år er antallet af sager, hvor skruppelløse banditter har lænset intetanende bankkunders konti, steget omkring 150 procent. Det skyldes, at tyvene er fulgt med ind i cyberspace i stedet for eksempelvis på mest primitive manér at kopiere magnetstriben på dit kreditkort.
Nu har de lyssky netpirater for alvor fået smag for internetkriminalitet og omgås hjemmevant diverse trojanske heste, keyloggere og botnets, som inficerer folks pc'er i tusindvis, skriver Ingeniøren i dag.
Med kreditkortoplysninger tappet fra uvidende kontohaveres harddiske i hånden, er det en smal sag at hæve eller overføre store beløb. Ofte starter man med en lille transaktion på 5-10 dollars, der ikke vækker opmærksomhed. Viser kortet sig så ikke at være spærret, følger kort efter en transaktion på mange tusinde kroner, fortæller risikoanalytiker i PBS, Thomas Christensen.
Ifølge PBS er svindlen med Dankort nogenlunde stabil på omkring fire millioner årligt, mens de årlige omkostninger fra bedrageri med Visa og internationale kreditkort er "langt, langt højere". Præcis HVOR store beløb, det drejer sig om, ønsker selskaberne ikke at oplyse, men tilføjer i samme relation, at kunderne bliver holdt skadefri - naturligvis såfremt tyveriet opdages.
Shehzad Ahmad, chef for Danmarks nationale it-sikkerhedscenter, DK-Cert, advarer om, at netsvindlen med kreditkort sandsynligvis stiger:
»Onlinesvindel med kreditkort fik først rigtigt fat i 2007, og alt tyder på, at det bliver i år, at vi for alvor kommer til at se, hvor stort det her problem er,« siger han.
Man skal ikke tro, det (kun) er småkriminelle teenagere, der står for størstedelen af svindlen, men derimod velorganiserede kriminelle netværk - ofte med politiske motiver. PBS nævner eksempelvis sagen om De Tamilske Tigre, der tappede penge fra hackede britiske kreditkort i Danmark - og Shehzad Ahmad fra CERT kan fortælle om, da han var involveret i opklaringen af en hvidvaskningssag, hvor kreditkortoplysninger blev brugt til online-pokerspil. Bagmændene tabte bevidst 15 millioner kroner til en medsammensvoren, som senere brugte pengene til at købe og sende kampudstyr til oprørsstyrker i Irak.
CERT-bossen understreger, at det vigtiste våben mod kriminaliten er profylaktisk behandling. Det vil sige: Opdaterede firewalls, antivirus- og operativsystemer - og at man selvfølgelig er på vagt over for al unaturlig aktivitet på sin computer.
