Windows 98 Second Edition (SE) er nu på vej ud i computer-butikkerne, og vil sandsynligvis kunne købes fra starten af juni. Samtidig vil man kunne hente Windows 98 Service Pack 1 (SP1) fra Microsofts web-sted. Pakken er en del af Windows 98 SE og indeholder samtlige fejlrettelser, der er sendt ud siden styresystemet kom på markedet. SE-udgaven indeholder derudover NetMeeting 3.0, Internet Explorer 5.0, nye drivere og Internet Connection Sharing, som betyder at flere pc'ere kan deles om samme modem.
Brugere med Windows 95 eller Windows 98 vil også kunne bestille en særlig update-udgave af SE, som kommer til at koste 19.95 dollars.
(Kilde: PC World USA)