GeoCities-arkivet spredes nu via BitTorrent

Et stort arkiv med forsvundne hjemmesider fra GeoCities bliver nu frigivet via BitTorrent.

Artikel top billede

Sidste år forsvandt et stykke internet-historie med lukningen af GeoCities. Hos den gamle internet-tjeneste kunne alle og enhver få plads og hjælp til at oprette sin egen hjemmeside. Men så kom blogs, Facebook og Twitter – og Yahoo besluttede at trække stikket til GeoCities. Dermed forsvandt også de mange private hjemmesider på tjenesten. Inden lukningen kunne en gruppe fra Textfiles.com samle et arkiv med en stor del af hjemmesiderne fra GeoCities, der skal gøres tilgængelig via BitTorrent i løbet af de næste dage.

GeoCities var på et tidspunkt nr. 3 på listen over de mest besøgste websteder i verden og det blev solgt til Yahoo for svimlende 3,5 milliarder dollar i 1999. Det var lige inden dotcom-boblen brast. Men sidenhen er det gået nedad bakke for tjenesten, og den endeløse karavane af internet-nomader er draget videre til nye græsmarker. Den 26. oktober 2009 lukkede og slukkede GeoCities.

Yahoo anbefalede sine brugere at gemme alle hjemmeside-filerne på den lokale computer inden tjenesten blev lukket. Flere projekter har forsøgt at arkivere de mange private hjemmesider for at undgå at de går tabt. Hos Textfiles har man brugt en manipuleret ”user agent”, der lader som om den indekserer hjemmesiderne til Google. Programmet fik suget en stor del af indholdet fra GeoCities inden lukningen og denne store datasamling bliver nu komprimeret og gjort tilgængelig gennem BitTorrent. Hele arkivet fylder angiveligt 900 GB.

De oprindelige hjemmeside-ejere bliver ikke spurgt om lov – men den frivillige gruppe mener, at man er med til at bevare den digitale historie, som ellers ville gå tabt.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,