DF: Styrelse for langsomme over for elselskaber

Konkurrencestyrelsen burde have bedt elselskaberne sætte deres bredbåndsprojekter på stand-by, da styrelsen indledte sin undersøgelse af aktiviteterne. Nu kører elselskaberne derudaf, mens styrelsens undersøgelse lader vente på sig, anfører Dansk Folkeparti.

Konkurrencestyrelsen er alt for langsom i optrækket i forhold til elselskabernes investeringsiver i bredbåndsprojekter. Det mener Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann, der kritiserer at Konkurrencestyrelsen nu på syvende måned er ved at undersøge aktiviteterne, mens elselskaberne kører derudaf med fuld fart.

»Konkurrencestyrelsen burde have sagt til elselskaberne, at de skulle sætte deres bredbåndsprojekter på stand-by indtil styrelsen var færdig med sine undersøgelser,« siger Jørn Dohrmann i en kommentar til at IT-avisen ComON i går kunne afslører, at styrelsens undersøgelse ikke bliver færdig før sommerferien, som lovet. Derimod må politikere og andre, der har fået øjnene op for elselskabernes milliardinvesteringer vente til august med at få Konkurrencestyrelsens vurdering af aktiviteterne.

Jørn Dohrmann frygter at elselskaberne nu bare investerer i bredbånd for fuld fart.

»Hvis ikke de (Konkurrencestyrelsen, -red.) griber ind her og nu, så fortsætter elselskaberne bare derudaf,« påpeger Jørn Dohrmann og fortsætter:

»Det er slapt af Konkurrencestyrelsen, at de ikke kan se, at det her område sejler,« understreger Jørn Dohrmann.

Han hæfter sig ligeledes ved udmeldingen fra bestyrelsesformanden for bredbåndsselskabet Midtvest Bredbånd her på ComON mandag. Firmaet er stiftet af syv vestjyske elselskaber og bestyrelsesformand Flemming Poulsen meldte overraskende ud, at investeringerne kunne risikere at kunne ses på de sidste decimaler på kundernes elregninger. Dermed brød han med tidligere udmeldinger fra elselskaberne om at kunderne på ingen måde ville komme til at kunne stå med regningen for investeringerne. Udmeldinger, som i høj grad har beroliget landspolitikerne

»Elkundernes penge er ikke en stor pengetank, som de bare kan bruge løs af,« siger Jørn Dohrmann. Han peger på at elselskabet SEAS i slutningen af 80'erne kastede sig ud i millioninvesteringer i laks, tomater og vindmøller, med et tab for elkunderne på 230 millioner kroner til følge.
»De har prøvet laks. Hvad bliver det næste? Flyselskaber?,« spørger Dansk Folkepartis it-ordfører.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S