Når en bilist kører ind i på en parkeringsplads, ser de store skilte fra Europark og andre lignende parkeringsfirmaer, så har han samtidig - og stiltiende - anerkendt, at en parkeringsplads koster knaster. Dermed må bilisten acceptere en afgift, hvis en parkeringsvagt kommer forbi og opdager, at der er parkeret uden at betale i automaten eller have klistermærke på.
Scenariet er velkendt og bredt accepteret - i hvert fald hos domstolene.
På samme måde kan hjemmeside-ejere argumentere for, at besøgende på deres hjemmeside - som loven kræver fra den 25. maj - har accepteret cookies, hvis de blot klart og tydeligt er informeret om dem.
Det mener advokat Heidi Steen Jensen fra advokatfirmaet Horten.
"Det er lidt det samme, der sker her (ved cookies, red.)," siger Heidi Steen Jensen ved et cookie-seminar onsdag.
Cookie-regler vigtig for fremmødte
I salen hos advokatfirmaet sidder mere end 100 mennesker, der lytter godt efter. De er inviteret af Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDMI) og er stort set alle ansvarlige for kommercielle hjemmesider, der bruger cookies til at give bedre funktioner på siden og spore de besøgendes adfærd. For dem ville advokatens betragtninger om "quasi-aftaler" - hvis de altså holder i retten - betyde, at de kan nøjes med solid og tydelig information om deres cookies og så derudover henvise til eksempelvis browserløsninger, hvor de besøgende kan blokere for cookies.
FDIM har også inviteret kontorchef Kresten Bay fra IT- og Telestyrelsens sikkerhedskontor. Brancheforeningens direktør, Morten Helveg Petersen, forsøger at få statens repræsentant til at svare på, om sammenligningen mellem en parkeringsplads og en hjemmeside lyder fornuftig i kontorchefens ører. Han afviser dog at give et klart svar.
"Jeg synes, at det var et utrolig spændende oplæg," roser kontorchefen blidt uden at sige udtrykkeligt god for samtykke-definitionen.
Coop-medlemskort er et andet eksempel
Han nøjes med vendinger om, at advokatens betragtninger var "nogle meget væsentlige bidrag". Derudover nævner han også det interessante i problematikken om Coops medlemskort. Sidste år begyndte fødevarekæden via rabatkortet at indhente oplysninger om kundens køb for at kunne målrette tilbud. Her sagde Datatilsynet god for overvågningen. Kravet var blot, at kunden var velinformeret om de nye betingelser og derefter tog kortet i brug og således samtykkede. Kontorchefen siger dog stadig ikke, om Datatilsynes holdning kunne bruges til definitivt at sige, at en "ibrugtagning" er nok til at give samtykke.
Flere af de fremmødte er tydeligt frustrede over manglen på et klart svar.
"Jeg er bundforvirret her," siger en repræsentant for Kristeligt Dagblad.
Ligesom mange andre havde den netansvarlige troet, at det kommende lovkrav kræver pop-ups eller lignende, hvor brugeren aktivt klikker ja til cookie-lagring i browseren.
"Jeg forstår godt den trang, I har, hvor I siger, please, fortæl os, hvad vi skal gøre, så skal vi nok gøre det," lyder det fra Kresten Bay fra IT- og Telestyrelsen.
"Jeg vil ikke gå i detaljer og sige, hvordan det skal se ud helt konkret. Det får du mig ikke til at sige på stående fod," siger han også.
De fremmødte har et utal af spørgsmål til, hvordan de skulle få deres hjemmesider til at fungere ordentligt, når de nye cookie-regler træder i kraft. Flere slynger korte kommentarer direkte ud i salen uden at bede om ordet først. Mange beder pænt om ordet, men får alligevel ikke svar på deres meget konkrete problemstillinger. Nogle får dog klare svar. En fremmødt spørger, om hjemmesider kan gøre forskel på almindelige brugere og registrerede brugere. Ja, lyder svaret - netop med registrerede brugere er det nemlig nemt at bede om tydeligt samtykke.
FDIM kommer med retningslinjer og ikon
En anden - som havde bedt om ordet og pænt rejst sig op - klager over, at store cookie-advarsler måske vil se fine ud på en almindelig hjemmeside, men til gengæld fylde halvdelen af skærmen på en smartphone. Hertil svarer kontorchefen, at bekendtgørelsen siger, at information om cookie-brug på en siden enten kan gives ved klar tekst eller tilsvarende billedskrift. FDIM's direktør får hurtigt tilføjet, at brancheforeningen arbejder på et fælles ikon.
”Men hvornår?,” lyder det snapt fra salens tilhører, som har en deadline, der hedder den 25. maj, i baghovedet.
”Ja, hvornår?,” giver det genlyd.
Morten Helveg Petersen svarer, at foreningen nu vil arbejde på et høringssvar til udkastet til cookie-bekendtgørelsen. Derefter vil brancheforeningen arbejde på at skabe standarder for cookie-løsningerne. FDIM vil har tre målsætninger: At skabe en fordansket version af oplysningssiden Youronlinechoices.com, skabe generiske tekster om cookies og derudover designe en form for piktogram eller ikon, som tydeligt kan bruges til at lede brugerne videre til en side med information om cookies.
