Ligesom mobiltelefoner vil håndholdte computere i fremtiden blive helt eller næsten gratis, når man tegner et abonnement hos en Internet-udbyder eller indgår en aftale med et mobilselskab. Konsulentfirmaet Gartner Group forudsiger i en ny rapport, at størsteparten af de håndholdte pc'er om tre år vil være finansieret af serviceaftaler.
Den samme model kendes både fra mobiltelefoner og billige pc'er, som man i USA kan få gratis, hvis man accepterer reklamer på sin skærm. Håndholdte computere er mere velegnede til sådanne ordninger end stationære pc'er, mener Gartner Group, fordi de er billigere at producere og kan kombineres med mobiltelefoner i pakkeløsninger.
Palm vil miste sin dominerende markedsposition på næsten 70 pct., forudsiger Gartner Group, mens Microsoft vil erobre 30 pct. af markedet med sin Pocket PC i løbet af de næste to år.
(Kilde: CNET)