Partnerpres fører til ny EU-undersøgelse mod Microsoft

EU vil nu undersøge om Microsoft har overtrådt lovgivningen med sin indsats for at få Office Open XML godkendt som international standard.

EU har indledt en ny undersøgelse mod softwaregiganten Microsoft. Denne gang er det Microsofts indsats for at få dokumentformatet Office Open XML godkendt som international standard hos ISO, der har bragt firmaet i myndighedernes søgelys. Det skriver avisen Wall Street Journal.

Kritikere mener at Microsoft har presset sine egne partnere til at melde sig ind i de nationale ISO-komiteer sidste år for at skaffe stemmer til fordel for Office Open XML. Microsoft har på sin side anklaget IBM for at føre en kampagne mod OOXML.

Det lykkes ikke at få standarden godkendt ved den første afstemning i september 2007, og en revideret version af forslaget skal nu debateres på et Ballot Resolution Group-møde senere på måneden i Schweiz.

I første omgang har EU-Kommissionen bedt Microsoft om at aflevere en redegørelse for sine aktiviteter i forbindelse med ISO-processen. Der er tale om det første skridt, som går forud for en formel undersøgelse i sagen.

EU har allerede to igangværende undersøgelser mod Microsoft om selskabets forretningsmetoder. Den ene blev startet af norske Opera, der beskylder selskabet for unfair konkurrence.

Microsoft har lagt store kræfter ind på at sikre en ISO-godkendelse af Office Open XML, der vil blåstemple formatet som åben standard. Konkurrenten ODF er allerede ISO-godkendt, mens OOXML indtil videre kun er vedtaget som ECMA-standard.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job