Gallup har foretaget en ny undersøgelse af danskernes forbrugsvaner på nettet, og resultatet peger i retning af, at Internet-brugerne så småt er ved tage elektroniske indkøb til sig, skriver Fyens Stifttidende. Blandt de danskere, der ofte benytter nettet, har 14 pct. prøvet at købe varer af denne vej, mens det er hele 27 pct. af de 20-29 årige. Mænd er fortsat de flittigste nethandlende; 79 pct. af indkøbene bliver foretaget af mænd. Blandt de flittigste brugere, der er på nettet dagligt, er det hele 40 pct., der har prøvet at handle on-line. Gallup's undersøgelse er foretaget for konsulentfirmaet Initiative Universal, der rådgiver firmaer om markedsføring.