Endnu et dansk webhotel forsvundet

Webhotellet Firebee er nærmest sunket i jorden i denne weekend. Cirka 2.000 kunder formodes efterladt i kulden. Der er en ganske kort mulighed for at redde data i morgen.

I juledagene måtte tusindvis af kunder vinke farvel til deres hjemmesider, da webhotellet Needhost drejede nøglen om i stilhed. Nu lader det til, at historien har gentaget sig.

I denne weekend er webhotellet Firebee på samme måde forsvundet uden et ord.

Flere steder på nettet kan man finde undrende hjemmeside-ejere, som hverken kan komme i kontakt med deres hjemmesider eller med Firebee, som de betaler for at hoste siderne.

Et opslag på en server, der er tilknyttet Firebee, viser ganske rigtig, at Firebees navneserver er gået på tidlig påskeferie. Op til 2000 hjemmesider kan være berørt.

Firebee er blandt andet kendt for at sælge ultrabillige webhoteller for helt ned til 5 kroner om måneden. Og meget tyder på, at det er en forretningsmodel, som ikke kan holde firmaet flydende.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Mariager, der står bag Firebee, i dag. Men marketingchef Thomas Folmann fra konkurrenten Surftown kan berette, at Firebees ejer på det seneste har været på frierfødder hos blandt andet Surftown. Forhandlinger om at overtage Firebees aktiviteter for tre måneder siden bar dog ikke frugt.

Og nu har ejerne formentlig taget konsekvensen af det og lukket forretningen.

En mislykket forhandling mellem Surftown og Needhost var netop også startskuddet til, at sidstnævnte webhotel lukkede forretningen ved årsskiftet.

HostNordic, der drifter Firebees servere, oplyser til ComON, at man ikke har modtaget betaling fra Firebee, og at serverne derfor er blevet lukket.
For at hjælpe de nødstedte kunder, der måske ikke har fået taget backup, har HostNordic dog valgt at åbne en kattelemmen på klem i morgen tirsdag den 7. april, hvor der kan hentes data fra klokken 12.30 til 15.30.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S