Tivolis nye Global Sign On styrer adgangskontrollen til systemer, databaser og Internet-applikationer i en virksomhed. Systemet medfører, at brugeren kun skal huske en enkelt adgangskode, som hentes, hver gang brugeren vil anvende et af virksomhedens IT-systemer. Programmet kan også anvendes sammen med chipkort eller fingeraftryk-scanner. Brugerens kodeord, fingeraftryk eller andre data, som er nødvendige for at få adgang til systemet, lagres i en central DES-krypteret database. Når brugeren har behov for at arbejde med nye applikationer eller logge på nye virksomhedssystemer, overføres den centralt lagrede kode.
Tivoli Global Sign On er en færdig pakkeløsning, der bl.a. understøtter Windows NT, Microsoft Exchange, Oracle og Lotus Notes. Flere informationer findes på http://www.tivoli.com.