Den schweiziske Internet-forretning Le-Shop åbnede mandag med et imponerende udvalg af produkter. Blandt sortimentet er 1.500 produkter indenfor forskellige kategorier, inklusive dagligvarer. Forretningen består kun af en lagerhal, der straks pakker og sender varerne, når ordren er modtaget. Interessen for den nye forretning var overvældende. Server-computeren meldte kun minutter efter åbningen om 800 tilkoblede brugere på en gang, og det var mere, end hvad systemet kunne bære. Web-stedet blev straks lukket ned, og det er uklart, hvornår det åbner igen.