Ved Bornholmstrafikken anvendes biometri dagligt ved færgeoverfart. Det fungerer uden de store problemer for de godt 9.500 rejsende, der på årsbasis er tilmeldt ordningen. Selskabet var det første, der tog fingeraftryklæsningen til sig herhjemme.
»Det er noget pjat, når pressen skriver, at SAS som de første indenfor rejsebranchen har indført brugen af check-in med fingeraftryk. SAS er de første indenfor flybranchen, men ikke rejsebranchen - vi indførte det i januar 2003,« siger Peter Havskov Christensen, it-chef ved Bornholmtrafikken, med henvisning til SAS' indførelse af et lignende system i Aalborg Lufthavn omkring påske.
Bornholmstrafikken og SAS bruger den helt samme leverandør, nemlig Precise Biometrics fra Lund i Sverige. Teknologien er helt den samme, selv om den bruges forskelligt de to steder.
Ved Bornholmstrafikken får kunderne et "smartcard", hvor en værdi baseret på kundens fingeraftryk er gemt. Der er intet centralt register med registrerede fingeraftryk, så hvis kortet bliver væk, skal der laves et nyt kort, fordi Bornholmstrafikken ikke lagrer fingeraftryk.
Kortet er baseret på RFID-teknologi og kan via de opstillede indgangsautomater aflæses fra tre centimeters afstand. Det fungerer meget som et dankort, bortset fra at en rejsende i stedet for at indtaste en pinkode nøjes med at placere fingeren på en læser, der så udregner værdien af aftrykket og sammenligner det med værdien på kortet. Bornholmstrafikken registrerer så kunden i deres kundekartotek, der har oplysninger om kreditkort, og hvorfra beløbet for rejsen trækkes. Derefter udskrives en kvittering til kunden, før han får fri passage til færgen.
På grund af systemet bliver en rabatordning mulig, fordi bemandingen kan reduceres. Den koster 269 kroner om året, hvilket gør det muligt for kunderne at købe billetter til omkring halv pris ved enhver rejse på selskabets ruter. Dette kan dog kun betale sig, hvis man køber tre eller flere rejser.
»Vi gider ikke have arbejdet med at udstede kortene til dem, der kun tager rejsen en gang om året, for det kan ikke betale sig,« forklarer Peter Havskov Christensen, der dog indrømmer, at det ikke er alle 9.500 kunder i ordningen, der holder lige meget af den.
»Når jeg nu skal være ærlig, så er der kunder, som synes, det er noget pjat og ikke forstår, hvorfor vi bruger fingeraftryk i stedet for at have en person til at kontrollere. Det er ikke alle, der har forståelse for det her. Men da vi ikke vil give rabatten uden fingeraftryk-kortet, så kan du finde kunder, der vil sige, at de er blevet tvunget ind i ordningen mod deres vilje, fordi de ellers ikke kan få rabatten,« erkender Peter Havskov Christensen. Han vurderer dog, at de fleste kunder har en positiv oplevelse af ordningen, selv om der altid vil være en vis modstand.
»Det fungerer godt nu, men vi fik da nogle tæsk i starten,« siger Peter Havskov Christensen.
Et problem var for eksempel slidte fingre i begyndelsen. Der er en del keramikere på Bornholm, og når de sidder og former den roterende, våde ler med fingrene, så slider de fingeraftrykkene helt af. Murere kan have det samme problem.
Der var også et problem med børn under fire til fem år, fordi deres fingerflader var for små til teknologien, mens fingerne ved nogle ældre mennesker kunne være så tørre, at det blev et problem.
»Det var et kæmpe problem for os i 2003, men vi har haft store fremskrift, hver gang vi har fået opgraderet vores teknologi. Vi har fået to opgraderinger af systemet, og den næste kommer i efteråret,« tilføjer Peter Havskov Christensen.
Automaterne ved Bornholdtrafikken står til dels på land, fordi de ville fylde for meget på selve færgen. Men regler om terror-sikring har også spillet ind. Der er for eksempel krav til, hvordan en færgeterminal skal være indrettet, og derfor har det været nødvendigt at flytte automaterne ned på stueetagen. Men ellers har terrorregler og lovgivning ingen betydning haft.
»Vi skal være sikre på, at din bagage ikke kan være på færgen, hvis ikke du er med. Vi bruger ikke klistermærker eller lignende, så du skal selv slæbe din baggage gennem check-in. Du kan ikke slippe for din bagage før check-in, og du kan ikke forlade check-in bagefter. På den måde sikrer vi, at du skal med færgen, hvis din taske er med. Det betyder, at automaten skal være lidt større. Fingeraftryks-enheden er præcis den samme, men automatikken rundt om den er ændret lidt,« forklarer Peter Havskov Christensen.
Bornholmstrafikken har aldrig opdaget misbrug af deres kort. Ifølge Peter Havskov Christensen lykkedes det for to til tre år siden en studerende på en teknisk højskole i Sverige at lave en snydefinger ved hjælp af en gummilegering, som kunne snyde en Precise 100-sensor.
»Dem brugte vi i 2003, men skiftede dem ud samme efterår, så vi var holdt op med at bruge dem på det tidspunkt, og sensor-teknologien har ændret sig meget siden. Jeg betragter det ikke som et problem, og vi laver ingen stikprøvekontroller,« siger han.
Det kan derimod ske, at en person afvises, fordi han har skåret sig et par dage før afrejsen og derfor har et ar på fingeren.
»Så må vi bekræfte personen manuelt, men vi har ikke oplevet, at vi har lukket en forkert person ind,« tilføjer Peter Havskov Christensen.
Denne artikel stammer fra ugens trykte ComON. I bladet kan du læse mange andre nyheder fra IT-Danmark.
