Pranav Mistry er det menneskelige svar på Georg Gearløs.
Hjemme i Indien skilte han sine gamle computermus ad for at genbruge stumperne og teknologien til at lave en intelligent handske, som på en mere naturlig måde kan binde menneske og maskine sammen.
Det er netop essensen af Pranav Mistrys opfindelser og forskning.
Han vil gøre teknologi håndgribelig og intuitiv.
”Mennesker vil leve i en fysisk verden. Vi har ikke lyst til at leve i den digitale verden. Vi vil bare gerne kunne udnytte kraften og informationen fra den digitale verden,” sagde Pranav Mistry, da han i fredags besøgte den danske konference Nodem i København.
Han mener, at vi mangler at finde the missing link mellem mand og maskine.
”Min opgave er at gøre interaktionen med computere mere intuitiv. Grundlæggende er det jo ikke computeren, der er interessant. Det interessante er informationen i computerne og i skyen. Men informationen gemmer sig inde i vores telefoner eller inde bag pc-skærmene. Problemet er, at vi mangler evner til at kigge ind i skyen og interagere med data på samme måde, som når vi tager fat om en hammer eller andre fysiske redskaber,” sagde Pranav Mistry.
Et bord om halsen – en projektor på hovedet
Mistry, der har indisk oprindelse, er siden flyttet til USA. Han har forsket i brugerflader for Microsoft og er nu tilknyttet det amerikanske universitet MIT. Her fortsætter han med sine opsigtsvækkende opfindelser inden for "immersive computing".
I teknologikredse er han mest kendt for sit SixthSense-projekt.
En bærbar kombination af computer, kamera og projektor, som kan vise indhold fra nettet overalt. Hans tidligere kollegaer hos Microsoft mener, at han har omformet alle overflader til Microsoft Surface.
For eksempel vil han kunne frembringe et virtuelt armbåndsur på armen blot ved at pege på sit håndled. Når han læser avis, bliver siderne automatisk opdateret med de seneste nyheder. Når han kigger på sine sko, skriver SixthSense på selve skoen, hvor langt han har gået. Og når han kigger på sin håndflade, kan SixthSense vise taster på hånden og gøre den til et tastatur.
SixthSense blev første gang præsenteret på TED-konferencen i 2009. (Artiklen fortsætter under videoen)
SixthSense er stadig i udviklingsfasen, men Pranav er kommet langt, siden han fastspændte en projektor i fuldstørrelse på en hjelm og vandrede rundt med SixthSense i en velvoksen rygsæk. I dag fylder CPU'en det samme som tre terninger, men en kommerciel lancering lader vente på sig.I mellemtiden har Pranav Mistry modificeret teknikken, så den kan hjælpe stumme. I stedet for en projektor, der viser data på overflader, så har den nedgraderede version en højttaler. På den måde kan stumme og talende forstå hinanden. Den stumme bruger tegnesprog, og tegnene bliver omformet til lyd, så den talende kan forstå budskabet - uden at kunne tale tegnesprog.
En anordning som ifølge Pranav Mistry kan bygges sammen med en almindelig mobiltelefon og produceres for cirka 15 dollar.
Gem data i din fingerspids
Mens teknologien modnes omkring SixthSense, arbejder Pranav Mistry videre med andre brugerflader.
Det seneste fra hans hånd er Sparsh.
Muligheden for at overføre billeder, tekst og andet data ved at bruge kroppen som datalagringsenhed. Peg på et billede på din mobiltelefon. Peg efterfølgende på skærmen på din bærbare computer og billedet overføres via din finger.
Det hele er fortsat på konceptstadiet, men idéen lever op til Pranav Mistrys vision om at gøre det muligt at røre ved data i skyen. Rent teknisk foregår selve dataoverførslen nemlig i skyen. De fysiske fagter skal blot gøre flytningen let og intuitiv.
Den samme kobling mellem data og den fysiske verden lavede han med Quikies. Almindelige Post-it-noter, der automatisk bliver oploadet til nettet. På den måde eksisterer en huskeseddel både som en gul seddel på opslagstavlen og som en elektronisk påmindelse på computeren.
(Artiklen fortsætter under videoen).
Den indiske opfinder er også ophavsmand til andre tekniske nyskabelser, som kan blive en del af vores hverdag om nogle år.
Han har lavet en fungerende model, som kan vise to forskellige kanaler på det samme fjernsyn, så to personer kan sidde i samme sofa, men se forskellige film, hvis de ifører sig 3D-lignende briller. Nu er han i færd med at udbygge systemet, så op til fem personer kan se forskellige programmer simultant på samme tv.
Fremtidsvisionen er, at man kan vise biograffilm, hvor publikum ser vidt forskellige slutninger på den samme film. Et andet scenariet kunne være, at brillerne kan oversætte tekst, så alle informationsskilte står på dansk, selv om man befinder sig i en japansk lufthavn.
Apropos lufthavne så var Pranav Mistry også med til projektet TaPuMa.
TaPuMa er et intelligent kort, hvor man ikke skal bruge tekst til at finde rundt – men fysiske objekter. I en lufthavn kunne man være på jagt efter en Dankort-automat eller et rygelokale. Dem finder man blot ved at lægge sin cigaretpakke eller sit Dankort på selve kortet.
Tæt på virkeligheden
Mange af Pranav Mistrys opfindelser ligger et stykke ude i fremtiden. Men projektet MouseLess kan snart blive virkelighed. Idéen om den usynlige computermus.
”Musen blev opfundet i 1964. I mellemtiden har vi fået touch-screens, men vi bruger stadig mus. Det gør vi, fordi den udbygger vores krop og giver os mulighed for at interagere med computere på en let måde, hvor vi ikke skal tænke over, hvad vi gør. Så musen forsvinder nok ikke lige med det samme. Men vi kan gøre den bedre,” siger Pranav Mistry.
Med MouseLess har han gjort musen bedre ved at gøre den usynlig. I stedet for at teknikken hænger sammen med computeren via en ledning, så bliver håndens bevægelser og klik registreret via en lille laserstråle og et infrarødt kamera.
"Det er lykkedes os at lave en fungerende model for cirka 20 dollar. Så når først det her kommer i masseproduktion, så bliver det jo praktisk talt gratis at indbygge i nye computere," siger Pranav Mistry.
