De amerikanske myndigheder har godkendt et nyt underdomæne, nsn (native sovereign nation), som skal anvendes af landets oprindelige befolkning. Indianersamfund kan fremover anvende domænenavne som slutter med "-nsn.gov".
I øjeblikket anvender indianerne adresser som slutter med "nsn.us". Den nye aftale med regeringen betyder at Hopi-stammen eksempelvis fremover kan præsentere sig under "www.hopi-nsn.gov" og ikke som i dag "www.hopi.nsn.us".
Placeringen under "gov" topdomænet skal tydeliggøre, at indianersamfundene har en særlig anerkendt status i USA. Det nye underdomæne skal samtidig gøre det lettere at finde indianernes hjemmesider.
(Kilde: NewsBytes)