TDC indfører nyt superfilter mod børneporno

TDC har sammen med politiet og Red Barnet udviklet et filter, der blokerer børnepornografisk materiale på internet.

Fra i dag blokerer teleselskabet TDC for adgang til sider med ulovligt børne-pornografisk materiale på internet. Det nye filter er udviklet i samarbejde med Rigspolitiet og Red Barnet, der på internationalt plan identificerer og indsamler oplysninger om, hvor der findes børneporno på nettet.

»Vi ser dette initiativ som et vigtigt skridt i bekæmpelsen af børnepornografisk materiale på internettet. Vi gør os ingen forestillinger om, at det vil fjerne problemet, men tror, at det vil have en præventiv virkning. Både fordi det bliver sværere at få adgang til børnepornografisk materiale og fordi dem, der bevidst søger det, bliver advaret om, at de kan være i færd med at begå en kriminel handling. Vi ser frem til, at alle udbydere af internetadgang vil tilslutte sig samarbejdet, så filtret kan blive så effektivt som muligt,« siger Jakob Scharft, politimester i Rigspolitiet.

Ifølge Red Barnet har udbuddet af børnepornografisk materiale og trafikken på de ulovlige sider været stigende. Et lignende filter i Sverige blokerer hver dag 20-30.000 forsøg på at få adgang til adresser med børneporno.

»Det er en vigtig sag for Red Barnet aktivt at bekæmpe udveksling af børnepornografiske materiale via internettet. Derfor er vi glade for, at internetudbyderne også tager det alvorligt. Det forhindrer ikke misbrug af børn på nettet, men alt, hvad der overhovedet kan bidrage til at begrænse fænomenet, er positivt. Vores samarbejde med Rigspolitiet og TDC vil reducere besøgstallet på de sider, der indeholder børneporno,« siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.

TDC understreger at det i sidste ende er kundernes eget ansvar, hvordan de agerer på nettet.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job