"What's in it for me," sang den 12-årige svenske popprinsesse Amy Diamond for fem år siden.
Samme parole skal lokke offentlige myndigheder og institutioner til at lægge deres data ud på nettet. Det sker i en ny vejledning fra IT- og Telestyrelsen.
"Der er konkrete fordele for de myndigheder, der udstiller deres data. For det første kan der opstå nye tjenester, som bidrager til at løse myndighedernes opgaver uden ekstra arbejde for myndigheden," står der i vejledningens indledning.
Skriftet er en del at regeringens initiativ, Offentlige Data i Spil (ODIS). IT- og Telestyrelsen er selv blandt de myndigheder, der håber at kunne få lettet arbejdsbyrden ved at lade andre gøre arbejdet. Eksemplet er den kontroversielle Teleguide, som telemyndigheden håber at kunne nedlægge ved at lægge rådata om telepriser ud på nettet.
Et andet eksempel, som vejledningen nævner, kunne være, at private udvikler smarte tjenester, der viser, hvor der er ledige studiepladser. Så slipper institutionerne selv for at oplyse fortvivlede unge, hvor der er plads. Sådan en tjeneste vil ikke give udgifter til universiteterne eller Videnskabsministeriet, lokker vejledningen. Til gengæld vil det forbedre udnyttelsen af landets studiepladser.
Sådan gør du
Myndigheder kan dog ikke lægge hvad som helst ud på nettet. De bør gemme på fortrolige og følsomme oplysninger. Alle andre data kan som udgangspunkt lægges ud, lyder anbefalingen. Der er dog undtagelser. Der kan være spørgsmål om ophavsret, personhenførbarhed og forskellige spørgsmål om fortrolighed, der bør lægge en dæmper for myndighedernes exhibitionisme. En anden barriere kan være, at det er for dyrt at ændre de systemer, hvor dataene ligger.
Når først en myndigheder har fået lyst til at blotte et datasæt, er udfordringen at finde det rette format. For at gøre det bekvemt, simpelt og let lyder IT- og Telestyrelsens simple opfordring:
"Udstil data i det bedste format, du har dem i!," skriver IT- og Telestyrelsen.
Ofte vil det være smart at gemme i tekstsproget Extensible Markup Language (XML), men i store datasæt med meget ens struktur, vil det være bedre med kommaseparerede filer (CSV-filer) eller andre simplere formater, lyder anbefalingen. Det er bedre at udstille mange data i middelmådige formater end få eller ingen data i superformater, synes telemyndigheden. Hvis efterspørgslen er der, kan myndigheden altid forbedre formatet, er tankegangen.
Advarsel om database
IT- og Telestyrelsen anbefaler at lave webservices med protokollen SOAP eller det mere simple REST, mens den dynamiske databaseadgang nogen gange er at anbefale, fordi det kan give brugeren mulighed for at sammensætte egne udtræk.
"Der er dog nogle sikkerhedsmæssige bekymringer ved at tillade eksterne databaseudtræk, advarer IT- og Telestyrelsen.
IT- og Telestyrelsen nævner derudover det relativt nye RDF-format, som den britiske regering bruger til deres projekt om åbne data. Derudover er der mulighed for tekstbehandlingsdokumenter, skannede billeder, proprietære formater og websproget HTML.
ComON hører gerne fra læsere, som er stødt på eksempler på, at myndigheder har lagt data ud på en hjemmeside takket være ODIS-projektet, specielt hvis dataene bliver udnyttet. Skriv i kommentarfeltet eller send en mail til fsk@mediaprovider.dk
