Danske it-bestyrelser er provinsielle

De danske it-iværksættere er for dårlige til at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med international erfaring, og det skaber provinsiel ledelse af virksomhederne.

Når de venturefinansierede danske it-virksomheder skal tiltrække kompetente bestyrelsesmedlemmer, er de ikke villige til at skabe incitament ved at tilbyde aktieoptioner - i stedet lokker de med en beskeden aflønning på for eksempel 50.000 kroner om året. Resultatet er, at de internationale erhvervsfolk takker nej, og så sidder virksomhederne tilbage med en provinsiel bestyrelse uden global erfaring.

»Det skinner tydeligt igennem, at der er for få internationale profiler i bestyrelserne. Og det er et problem, fordi disse virksomheder skal ud i verden med deres produkter. Derfor har de brug for det netværk og den globale erfaring, som et internationalt bestyrelsesmedlem kan stille med,« siger chefen for Vækstfondens teknologiinvesteringer, Jimmy Fussing Nielsen, til Børsen.

Han understreger, at mange af de nuværende bestyrelser simpelthen ikke er gode nok, og at der i en bestyrelse på fire-fem medlemmer burde sidde en eller to udlændinge.

Den nedslående temperaturmåling er resultatet af en ny undersøgelse fra Vækstfonden, Industrifonden i Sverige og rekrutteringsvirksomheden Russel Reynolds blandt 114 direktører og bestyrelsesmedlemmer i danske og sydsvenske it-virksomheder.

Ifølge undersøgelsen bliver den gennemsnitlige bestyrelsesformand belønnet med 66.000 kroner om året, og det er slet ikke nok, hvis det skal være attraktivt for udenlandske erhvervsfolk at rejse til Danmark flere gange om året. Derfor anbefaler Jimmy Fussing Nielsen, at flere virksomheder laver optionsprogrammer for at tiltrække folk med internationale kompetencer.

»En god løsning kan være et optionsprogram, hvor folk kan se, at selv om deres honorar er særdeles begrænset lige nu, så er der en gulerod, hvis man gør et godt stykke arbejde og virksomheden udvikler sig positivt,« siger han.

Særligt i mindre virksomheder har bestyrelsesmedlemmerne stor betydning, fordi de ofte er direkte involverede i den daglige drift

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S