Artikel top billede

Skal Nokia til at sælge gummistøvler igen?

INDBLIK: Topchefen er fyret, og Apple stjæler pressens opmærksomhed. Hvordan ser Nokias fremtid ud?

I 1865 blev Nokia grundlagt nær den finske flod af samme navn. De første lagerhaller var fyldt med papir, kabler og gummi. Men modige beslutninger og innovation i hårde perioder betyder, at den tidligere papirfabrik hele tiden har udviklet sig og i dag er klodens største producent af mobiltelefoner.

Den samme nytænkning er der igen brug for hos Nokia.

Aktiekursen er dalet bekymrende de sidste tre måneder, de seneste regnskaber har skuffet og i sidste uge blev topchef Olli-Pekka Kallasvuo smidt på porten. Ifølge bestyrelsen var det tid til at ”bringe ny ledelse med andre evner og styrker ind i firmaet for at skabe succes”. Ansættelsen af den nye direktør, Stephen Elop, som kommer fra Adobe og Microsoft markerer også et nyt kapitel i Nokia-historien. Nemlig den første udlænding på førerposten.

I denne uge kom så nyheden om, at mobilchef Anssi Vanjoki også gør klar til at forlade firmaet. Det samme gør bestyrelsesformand Jorma Ollila.

Er det finske firma i total opløsning. ComON har forsøgt at finde svaret.

”Når det kommer til Kallasvou, så er det positivt at Nokia har skiftet ud. Den manglende succes med smartphones er ikke noget, som Nokia kan blive ved med at holde til,” siger Robert Jakobsen, senior aktieanalytiker hos Jyske Markets.

Innovation frem for alt
Siden 70'erne har Nokia haft en stolt tradition for at investere massivt i innovation. I slutningen af årtiet kom Nokias første succes, et digitalt omstillingsbord.

De næste 10 år kunne Nokia høste frugterne af de massive investeringer. Blandt andet med opkøbet af danske AP Radio fik man adgang til vigtig viden. Faktisk er flere af Nokias populære telefoner er faktisk udviklet i København.
Det finske firma var med til at præge udviklingen for den trådløse kommunikation. Men i begyndelsen af 90'erne faldt Nokia i en mindre krise. Der var blevet satset for hårdt, og forretningen skulle skæres ind til benet. Tv- og computer-ambitioner blev neddroslet, og blikket fokuseret på mobiltelefoner. Det gav pote, da Nokia fik succes med Nokia Communicator i 1996. En telefon med fuld tastatur, som kan kaldes den første smartphone.

Senere fulgte supersælgere som modellerne 3210, 3310 og 8210.
I 2007 kom multifunktions-telefonen N95, der skulle sikre Nokia nogle markedsandele i det forjættede USA. Men så let skulle det ikke gå.

Sig goddag til iPhone
2007 var også året, hvor iPhone kom til verden. Den markerer et tydeligt kapitel i Nokias historie. For lige siden har Apple stjålet Nokias placering i medierne som det firma, der nytænker mobiltelefoni.

”Nokia har efter min mening sovet i timen. Da Apple kom med iPhone tilbage i 2007, havde giganten ikke andet end latter til overs for producenten. Samtidigt prøvede mobilanalytikere igen og igen at fortælle Nokia, at Apples indtog på mobilmarkedet ville blive både dyrt og kortvarigt,” siger Brian Dixen, der har fulgt udviklingen som redaktør for magasinet Mobil.

”I stedet skulle Nokia straks havde sadlet om. Nu er de først på vej med N8, og de har ikke råd til at fejle denne gang. Det gjorde de big time med Nokia N97, der selv et år efter lanceringen stadig ikke virker efter hensigten,” mener Brian Dixen.

Krise. Hvilken krise?
Men det er alt for sort/hvidt at kategorisere Nokias nuværende situation som en krise. Det mener telerådgiver John Strand.
Han peger på, at Nokia er totaltdominerende i Afrika, Kina, Indien og Sydamerika, når det kommer til billige telefoner. Her er konkurrenter som Sony Ericsson, Siemens, BenQ, Motorola og Alcatel blæst af banen.

Når det kommer til smartphones, så sælger Nokia ifølge Gartner dobbelt så mange, som sine nærmeste konkurrenter. Desuden fremhæver John Strand, at smartphone-modellerne 5230 og 5800 sælger som varmt brød. Hvis Nokia skulle have et problem, så er det ikke på salgskurven. De har et pr-problem.

”Hverken Olli-Pekka Kallasvuo eller Anssi Vanjoki har været deres kommunikationsopgave værdig, selv om Nokia har masser af gode og spændende historier at fortælle, så er de ikke at se i medierne, og det er trist, når man som os, ved hvad der rent faktisk sker og hvor meget de flytter,” siger John Strand.

Han erkender dog, at Nokia stadig mangler et lækkert produkt i high-end-markedet.

”De har været lang tid om at komme med en high-end-smartphone, som kan få pressen op af stolen, de har været lang tid om at komme med Symbian^3, og på det område har de bestemt skuffet mange folk. På den anden side når Nokia kommer med ikke blot et men flere high-end produkter, så har de den forskel, det giver, når man producerer, markedsfører og sælger over 550 millioner telefoner nemlig, at de er den producent, der har den mest kosteffektive produktion og logistik samt den bredeste distribution,” siger John Strand.

Hvad venter rundt om hjørnet?
Men på trods af Nokias stærke position i øjeblikket, så rummer fremtiden udfordringer for finnerne.

Analysehuset Gartner mener, at det fremadstormende Android-styresystem på flere og flere avancerede mobiler, kan gnave sig ind i Nokias markedsandel. Gartner tror, at Android får en markedsandel på cirka 30 procent om blot fire år. Nokias Symbian-software vil til den tid have en markedsandel på 30,2 procent.

Tidligere i år anslog it-kommentator Jon Lund, at der vil være 700.000 Android og iPhones i et ellers Nokia-land som Danmark. Det tal kan sagtens blive en realitet, mener flere TDC-ansatte, som ComON har talt med.

Et andet tegn på, at Nokia skal bekymre sig om de fremadstormende konkurrenter, er, at flere og flere virksomheder vælger at udvikler programmer til iPhone og Android – lang tid før de kaster sig over Nokia. Der er for eksempel slet ikke besluttet, om der skal laves en Nokia udgave af Danske Banks iPhone app, der blev lanceret i dag.

Kan de vende skuden?
”Noget af svaret kommer på Nokia World, hvor de præsenterer Nokia 8, der har fået en relativ god modtagelse. Men det er også ekstremt vigtigt, at de viser fremskridt med Meego, der er deres linuxbaserede styresystem,” siger Robert Jakobsen fra Jyske Markets.

”De har været gode på mange punkter gennem tiden. Gode til at lave hardware. Og gode til at lave holdbare produkter. Men især på software, som er ekstremt vigtigt, har de været svage, og det har de betalt prisen for de sidste 12 til 24 måneder.”

”Det er ikke ”game over” endnu. Det er jo langt fra alle, der er skiftet over til smartphones endnu. Vi er over hypeperioden, så først nu vil hovedparten af mobilbrugerne flytte over på smartphones. Så der er stadig en lang periode forude, hvor Nokia kan komme ind og spille med,” siger Robert Jakobsen, senior aktieanalytiker hos Jyske Markets.

På Nokia World kunne firmaet fortælle, at der sælges 260.000 Nokia-smartphones om dagen. Det svarer nogenlunde til det kombinerede tal for både solgte Apple og Android-telefoner. Og med 130.000 ansatte på verdensplan er det trods alt lidt for tidligt at opfordre den tidligere gummifabrikant til at vende tilbage til den branche.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere