Intels nye Itanium-processor bliver sandsynligvis udskudt til efteråret. Det skriver avisen InfoWorld. Itanium er den første 64-bit processor i IA-64 serien. Den første IA-64 processor, Merced, skulle lanceres allerede i 1999, men Intel valgte at droppe denne model og satse på Itanium i stedet.
Det sidste offentliggjorte lanceringstidspunkt for Itanium var marts 2001, men denne frist er for nyligt blevet udsat på ubestemt tid. Nye rygter tyder på at de første computere med Itanium først kan købes til efteråret.
Men efterfølgeren til Itanium er allerede på trapperne. IA-64 processoren McKinley skal fremvises på Intel's Developers Forum i Silicon Valley i denne uge. Denne processor bliver sandsynligvis også forsinket. Intel havde oprindeligt meddelt, at McKinley skulle sendes i handlen allerede i år, men nu ser det ud til at processoren først kommer på et senere tidspunkt.
(Kilde: digitoday.no)