Palm har udstyret det nye selskab Palm Ventures med en startkapital på 50 mio. dollar. Firmaet skal investere pengene i virksomheder, som arbejder med Palm-teknologier. Det sker som et led i "Palm Economy", et samarbejde mellem OEM-kunder, licenshavere, forskere og udviklere.
Investeringen skal sikre, at der udvikles løsninger, der kan tilgodese nye behov for håndholdte computere og trådløs teknologi både blandt forbrugere og virksomheder, fortæller Palm.
De firmaer, som støttes finansielt, får også mulighed for at indgå andre forretningsrelationer med Palm, fortæller selskabet.