Her tør kvinderne kalde sig nørder

Når man sorterer mændene fra, vælter det til med kvinder. Weekendens Geek Girl-arrangement var fyldt op ? med kvinder.

Artikel top billede

På en af tilhørerrækkerne sidder en kvinde og lytter. I sine hænder har hun en strikkepind. Sådan en, der runder, så man kan bruge begge ender til at strikke. Garnet er farvet som efteråret udenfor og skal blive til et par strømper.

På talerstolen foran lyset fra en projektor står to andre kvinder. De fortæller om cms-systemet Drupal, hvor glade de er for at kode, og hvor fantastisk det er, når de mødes med Drupal-tilhængere fra hele verden.

Vi er i Iværksætterhuset på Nørrebro i København, hvor der lørdag er et såkaldt Geek Girls Meetup. For mandlige it-nørder vil det være et slaraffenland. Både fordi det handler om computerens verden, men også fordi der er masser af kvinder. Mænd har dog ingen adgang ved arrangementet, hvorfor ComON - der kun har mænd i redaktionen - måtte hyre en kvindelig freelancer.

For kvinderne selv er det mindst lige så fantastisk. Der er masser af det, de siger, de savner – kvinder, der ligesom dem selv,  går bag facaden på world wide web, sociale medier og forskellige kodesprog.
Kvinderne er i alle aldre. Langhårede, korthårede, lyshårede og mørkhårede. De sidder på rad og række og lytter til forskellige oplægsholdere. Der bliver fortalt om facebook, oprydning, blogging, gaming og om at være iværksætter.

I et andet lokale er der workshops. Her handler det for eksempel om wordpress, podcasting og at få styr på sit regnskab, hvis man har sin egen virksomhed.

Startede i Sverige
Henriette Weber, der har arbejdet med IT i mange år, har fået ideen til arrangementet i København. Det har sine rødder i Sverige, og sammen med et par andre piger var hun til et lignende Geek Girl meetup i Helsingborg, da hun fik lyst til at flytte det hjem til Danmark.

”Vi er meget til tech-konferencer, hvor der er få kvinder, så vi har savnet et sted med flere kvinder,” siger Henriette Weber, der er selvstændig IT-iværksætter.

Interessen fra kvinderne var overvældende. Efter kort tid var de 100 pladser væk, og selv efter arrangørerne udvidede til 150, var der andre, der måtte blive på ventelisten.

En af dem, der meldte sig til og fik en plads, er Mette Navntoft Russell, der arbejder som IT-konsulent.

”Jeg føler mig meget alene på arbejdet som kvinde. Der er ikke mange kvinder, der arbejder inden for computere og it, så derfor tænkte jeg, at det kunne være spændende at møde andre med en lignende baggrund”, sier Mette Navntoft Russell.

Hun har været i branchen siden 1981 og er dermed en af dem, der har dedikeret det meste af sit liv til it. Derfor undrer hun sig over, hvorfor hun ikke møder flere af sit eget køn.

”Det er uforståeligt, hvorfor der ikke er flere kvinder. Jeg synes, at det er spændende at lave et program, der bare virker. Men jeg tror, at der er mange kvinder, der er lidt bange for det og ser det som en mandeverden. Derfor er det her et godt tiltag,” siger Mette Navntoft Russell.

”Det er vigtigt med begge køn i branchen, fordi de har forskellige tilgange til alle aspekter gennem hele livet,” siger hun.

Karen Mardahl, der er en anden af arrangørerne, supplerer:

”Målet har været at få kvinder engageret i IT. Men også at anerkende, at deres person er okay. Hvis de føler sig alene med deres nørdede interesser, så kan de her se, at det er helt okay,” siger Karen Mardahl.

Tilstede og online
Mens der netværkes i Iværksætterhuset, så er twitterkontoerne rødglødende med tweets, der fyger rundt online. Om det der foregår, om de andre deltagere og om den fint pyntede lagkage.
Og ingen kigger skævt til dig hver gang mobiltelefonen bliver gravet op fra lommen for at holde øje med verden udenfor. Det er helt i orden.
Som der bliver skrevet på Twitter om konferencen: ”Stedet, hvor det er socialt acceptabelt at være online, mens man har en analog samtale igang”.

Mia Irina Due har i dag løsrevet sig fra computerspillet World Of Warcraft. Hun studerer antropologi, og i sit daglige studie tager hun udgangspunkt i spillet, som sluger rigtig meget af hendes tid. Hun skal fortælle deltagerne om gaming og den virtuelle verden.
Da hun forberedte sit oplæg, tog hun ikke hensyn til, at deltagerne udelukkende var kvinder. Hun tænkte bare på, at det var nørder.
Men arrangørerne har alligevel gjort en indsats for at ramme målgruppen.

Leg og perler
Udover de faglige og nørdede oplæg er der gjort plads til leg og kreativitet.
Men det er ikke Playstation 3-konsollen og de nye move-controllere, der får mest opmærksomhed fra kvinderne.
Til gengæld får en bunke perler, sytråde og lim kvindernes opmærksomhed. De små dele bliver sat sammen til ringe, hårspænder og øreringe. Et indslag, som skal være et ekstra krydderi for kvinderne.

”Jeg synes ikke, at det har været blødt. Det har været fyldt med teknik og det har været fyldt med kreativitet. Jeg tror bare, at det er nogle andre ting, der appellerer til os på nogle andre punkter. Jeg tror, at vi alle tænder på tech, men det er også vigtigt, at der er sådan noget som perleplader oveni, som gør det mere kreativt,” siger Henriette Weber.

Det er en stor blanding af kvinder. Nogle har mere grund til at kalde sig nørder end andre. Det kommer især til udtryk, da dagen sluttes af med en quiz.
Spørgsmålene er vidt forskellige. Hvor mange bits går der til et byte? Hvad står forkortelsen gif for? Hvem lavede sproget C++?
En gruppe svarer rigtigt på alle 14 spørgsmål. En anden gruppe får kun to rigtige.
Alligevel er stemningen opløftet, som om alle har vundet noget.

Annonce

Jyske Bank

Strategisk Partner til Teknologi & AI

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Mainframe and .NET Developer

Københavnsområdet

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,