Netscape Communications har indgået en distributionsaftale med Snap!, en mindre kendt søgemaskine, der ejes af CNET og NBC. Snap! vil fremover tilbyde en skræddersyet udgave af Netscape Communicator browseren med søgemaskinens logo, bogmærker til forskellige dele af tjenesten og Snap!-ikoner i værktøjsbjælken. Programmet kan hentes gratis fra Snap! på nettet. Netscape fortæller samtidig, at firmaet forhandler med flere andre store Internet-portaler om skræddersyede udgaver af den gratis browser. Softwarefirmaet konkurrerer dog samtidig med portalerne med NetCenter hjemmesiden.