Artikel top billede

Togstrejke ramte verdens største it-messe

Cebit sluttede med en lille fremgang i antallet af besøgende, men en togstrejke skabte problemer.

Lørdag sluttede Cebit i Hannover, som stadig er verdens største it-messe. I forhold til sidste år er antallet af besøgende steget ganske lidt. Der blev talt 339.000 gæster i messehallerne og det er lidt flere end sidste år, hvor tallet var på 334.000.

Men en togstrejke skabte problemer for Cebit. Fredag valgte togførerne i Tyskland at nedlægge arbejdet i tre timer.

Messeledelsen vurderer at togstrejken har kostet mindst 10.000 besøgende, som altså ikke kunne nå frem til messen.

Tidligere kunne Cebit tiltrække langt flere gæster. I 2001 var der flere end 800.000 besøgende på messen. Men i de sidste år er der ikke gået så godt for Cebit.

Cebit har haft svært ved at positionere sig i forhold til it-markedet. For et par år siden lød strategien, at Cebit skulle profileres som ”business-messe”. Men nu vil man igen forsøge at tiltrække flere private forbrugere med fokus på tablets og mobile apps.

Det kan dog ikke ændre på, at andre messer efterhånden er begyndt at stjæle både udstillere og besøgende fra Cebit. Det gælder ikke mindst den netop overståede Mobile World Congress i Barcelona, som i år tiltrak mere end 60.000 besøgende – en stigning på 20 pct. i forhold til sidste år.

En anden vigtig konkurrent til Cebit er IFA-messen i Berlin, hvor der præsenteres ny forbruger-elektronik hvert efterår.

Flere store udstillere som Nokia og Panasonic har forladt Cebit, mens andre som Epson og Motorola er vendt tilbage. Næste år skulle Ericsson også være med igen.

I år var cloud computing udpeget som hovedtema på messen. Der var en lille stigning i antallet af udstillere – fra 4.150 sidste år til 4.200 i år.

Messeledelsen udtrykker tilfredshed med årets messe og det nye koncept, hvor messen er kortet ned til fem dage. Den nye udstilling ”Cebit life”, der er rettet mod de private forbrugere, bliver også betegnet som en succes.
 

Der blev vist mange nye tavlecomputere på Cebit, men ugens måske største nyhed - iPad 2 - kunne ikke ses i messehallerne. Apple er slet ikke med på Cebit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere