Efter at landets øverste skattemyndighed, Ligningsrådet, i efteråret sidste år fastslog, at statsansatte også har ret til medarbejderbredbånd betalt via bruttolønnen, burde vejen være banet for at landets mere end 130.000 statsansatte fik medarbejderbredbånd, ligesom mange privatansatte har det i dag. Det mener man i hvert fald på lønmodtagersiden hos De Statsansattes Kartel.
Men sådan spiller klaveret ikke, hvis man spørger i Personalestyrelsen, som repræsenterer arbejdsgiversiden i staten.
»Det kræver at man fraviger de kollektive løn- og ansættelsesvilkår,« siger kontorchef i Personalestyrelsen, Lone Retoft, og peger på at lønmodtagersiden derfor burde have fremsat det som et af sine krav i forbindelse med de statslige overenskomstforhandlinger, som netop er startet.
Men det gjorde man ikke. Og det skyldes at man ikke mener at det har noget med overenskomsterne at gøre.
»Det har ikke noget med overenskomstforhandlingerne og de kollektive aftaler at gøre. Tidligere var det et rent skattemæssigt spørgsmål, men det har Ligningsrådet afklaret, og derfor burde vejen nu være banet,« siger formanden for De Statsansattes Kartel, Peter Waldorff, der nu vil tage kontakt til Personalestyrelsen, for at få sat skred i tingene.
