Den amerikanske centraladministration har præsenteret et ambitiøst projekt, der skal munde ud i en "super-portal", hvor informationer fra forbundsmyndighederne og de enkelte amerikanske stater flyder sammen og skræddersys til den enkelte bruger. Portalen skal være "intelligent" og f.eks. præsentere informationer fra den stat, hvor man befinder sig. Fra portalen skal de amerikanske borgere kunne finde alle informationer og tjenester, som det offentlige stiller til rådighed på nettet - ikke ulig tanken bag den danske http://www.danmark.dk.
Det har især vakt opmærksomhed, at Clinton-administrationen fra starten har søgt at samarbejde med alle forbundsstaterne for at realisere projektet. Regeringen har ikke offentliggjort en dato for, hvornår projektet skal være færdigt.
(Kilde: FCW)