Chatsider skal mærkes med smiley

Den danske internet-branche indfører nu frivilligt et sæt etiske retningslinier og en smiley-ordning.

Efter den seneste tids debat om trusler og mobning af børn på nettets chatsider vil Foreningen af danske Internet-Medier (FDIM) nu indføre et sæt etiske retningslinier og en smiley-ordning, der giver mulighed for at se, hvilke sider der lever op til etikken. Red Barnet og det Kriminal-præventive Råd skal inddrages i udformningen af de nye retningslinier.

Portaldirektør i Jubii, Henrik Ørum, er sat i spidsen for FDIM's arbejde med ordningen.

»Chat er en fantastisk god og nem måde at kommunikere på. Det er på mange måder et ultimativt demokratisk værktøj. Men desværre rummer chatten også mulighed for at misbruge det åbne forum. Som internetmedier er det vigtigt for os, at have høj troværdighed på alle fronter, og derfor er vi glade for, at være sat i spidsen for den kommende ordning. Med de etiske retningslinier ser vi frem til, at gøre chat mere sikkert for alle brugere uden ubehagelige hensigter, og samtidig skræmme dem med ubehagelige hensigter væk,« siger Henrik Ørum.

De danske chatsider vælger selv, om de ønsker at deltage i ordningen, der ventes færdig inden for de næste par måneder. Kun chatsider som overholder retningslinierne kan bruge smiley'en. Men Henrik Ørum understreger at forældrene fortsat skal være på vagt, også selvom chatsiden overholder alle etiske krav.

»Uanset hvor mange barrierer og retningslinier vi sætter op vil det altid være muligt at misbruge et chatside i et vist omfang. Derfor opfordrer vi fortsat alle til at være opmærksom på, at man aldrig skal give telefonnumre eller mailadresser til dem man chatter med, og at børn aldrig skal mødes med nogen de chatter med, uden, at deres forældre ved det. Endelig vil vi opfordre forældre til at huske deres børn på, at der på en chat gælder helt almindelige regler for omgangstone ligesom i det 'fysiske liv',« siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S