Prosa: Smid printeren ud af kontoret

Efter den seneste australske undersøgelse af partikelforurening fra laserprintere advarer fagforeningen Prosa nu mod at have printere stående på kontoret.

Du skal ikke dele kontor med en printer. Så klar er meldingen fra fagforeningen Prosa, der henviser til en opsigtsvækkende australsk undersøgelse fra Queensland University of Technology i Brisbane. Den viser, at en tredjedel udsender så store mængder af tonerpartikler, at det kan være forbundet med direkte sundhedsfare.

»Undersøgelsen understreger vigtigheden af vores anbefalinger, om at man ikke skal dele kontor med en printer,« siger Erik Klausen, faglig sekretær i Prosa.

Fagforeningen mener at printere bør placeres i et separat lokale, så medarbejderne ikke bliver udsat for de sundhedsskadelige mikropartikler.

»Så vidt det er muligt, skal man ikke have printere stående på kontorer og i arbejdsrum. Printere skal i stedet forvises til særlige teknikrum med den fornødne udluftning. Dette løser samtidig de problemer, der fortsat er med afdunstning fra printere,« siger han.

Ifølge den australske undersøgelse stiger andelen af mikropartikler, jo større en del af papiret, der skal dækkes med pulver. Det lader også til, at gamle tonerpatroner afgiver flere mikropartikler end nye.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job