En ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i København viser, at der kun er meget få eksempler på offentlige it-løsninger med slutbrugeren i centrum. I stedet for at betjene brugerne bedst og billigst er de statslige styrelser mere opsat på at lave langsom sagsbehandling og gøre ydelserne så løntunge som muligt.
Blandt de 110 styrelser som indgår i undersøgelsen har 67 fået dumpekarakter for mangelfuld anvendelse af it, mens kun fem klarer sig igennem med topkarakter.
Handelshøjskolen konkluderer at langt de fleste it-budgetter går til styrkelse af interne styringsbehov uden at hjælpe den store mængde af digitale brugere.
Udlændingestyrelsen gør det dårligst
Udlændingestyrelsen fremhæves som det mest ekstreme eksempel på langsom og modvillig implementering af ny teknologi. Trods 380.000 telefon-henvendelser og 55.000 personlige henvendelser om året har styrelsen ikke formået at bruge it til en mere smidig registrering, tilbagemelding eller synliggørelse af sagsforløbet.
I den anden ende af spektret bliver Arbejdsskadestyrelsen udpeget som et eksempel på, at det lange seje digitale træk kan give gevinst. Told & Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Statens Uddannelsesstøtte er også i front med selvbetjening på nettet.
Men selv hos de styrelser, der klarer sig bedst, er det svært at gennemskue, om lønandelen i behandlingen af den enkelte sag er nedsat eller hvad den sparede tid i givet fald anvendes til.
Fra 1950 og frem til årtusindskiftet er antallet af ansatte i de statslige styrelser vokset fra 15.000 til godt 65.000.
»Hvor internationale undersøgelser peger på at it kan være et middel til at skabe øget effektivitet, har de danske styrelser altså valgt ikke at lave øget selvbetjening, dataintegration og brugerne i centrum. De har i stedet valgt at ansætte flere personer,« konkluderer rapporten.
