To studerende fra cand.merc.(dat)-studiet på Handelshøjskolen i København foretager en undersøgelse af Internetbranchen i Danmark i samarbejde med professor Niels Bjørn-Andersen Center for Elektronisk Handel. Undersøgelsen fokuserer på web-bureauernes udviklings- og konkurrencesituation. På adressen http://www.fejerskov.dk/sporgeskema findes to spørgeskemaer, for kunder og leverandører af Internet-løsninger. Det tager omkring fem minutter at udfylde skemaerne og som belønning trækkes der lod om tre flasker rødvin. Man skal bl.a. erklære sig enig eller uenig i udsagn som "Internetløsninger bliver hurtigt forældet", "Det er vigtigt for vores image at være repræsenteret på Internettet" og "Internettet vil være platformen for fremtidens IT-systemer".