Analysefirmaet Datamonitor har offentliggjort en ny rapport, "PC-based Internet access markets in Europe, 1998-2003: Surviving Market Consolidation", der sætter fokus på det europæiske Internet-marked. Ifølge rapporten har 12.5 millioner europæiske husholdninger i dag adgang til nettet. Dette tal vil stige med 250 pct. til 31 millioner i løbet af de næste fem år, forudsiger Datamonitor. Dermed vil der være Internet-opkobling fra hver tredje europæiske hjem. Faldende pc-priser nævnes som en af hovedårsagerne, ligesom mindre abonnementsafgifter og faldende minuttakster også vil medvirke til at få flere ud på nettet. Endelig nævnes bedre og mere interessante Internet-tjenester også som en af årsagerne til væksten i Internet-forbruget.