Computere skal radiomærkes

En miljøorganisation vil udstyre alle pc-komponenter med unikke RFID-tags og dermed komme problemet med voksende bjerge af elektronikskrot til livs.

De største elektronik-producenter er flere gange blevet kritiseret for at eksportere store mængder elektronikskrot til lande i Asien og Afrika, hvor det enten dumpes på tilfældigt oprettede lossepladser, eller oparbejdes minimalt under alvorlige menneskelige og miljømæssige forhold.

Problemet er ofte, at det kan være svært eller umuligt at spore printpladerne og andre dele fra udtjente computere og andet elektronik og dermed finde frem til, hvem der har ansvaret for miljøsvineriet.

Den amerikanske organisation EPCglobal mener at have fundet en løsning på problemet. EPCglobal har fået penge fra US Environmental Protection Agency til et projekt, som skal føre til at alle komponenter i computere bliver udstyret med en lille RFID-radiochip.

Det skal gøre det meget lettere for automatisere genbrugsprocessen, så komponenterne f.eks. kan køres gennem et fuldautomatisk sorteringsanlæg, der udlæser RFID-koden, i stedet for at skulle sorteres i hånden.

Men det betyder også, at printplader og andet elektronikskrot der dukker op i den tredje verden hurtigt vil kunne spores til producenten.

EPCglobal samarbejder med de store pc-leverandører. HP har allerede udstyret sine printere der sælges i Brasilien med de nye RFID-mærker.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job