Der kan skabes 45.000 nye arbejdspladser, hvis staten bliver med-aktør og sikrer udrulningen af højhastighedsbredbånd.
Det siger Dansk Energi – en lobbyorganisation for el-selskaberne - der er gået sammen med fagforbundet Dansk Metal om et nyt forslag, der skal dække Danmark på kryds og tværs med smækfede, fiber-baserede internetforbindelser tæt på eller helt ud til hver enkelt husstand.
Udover de mænd, der skal betjene spader og gravemaskiner, er forslaget ikke helt konkret i detaljerne om, hvad det er for tusindvis af nye jobs en fiber-satning vil skabe. Hos Dansk Energi disker man blandt andet op med en tysk rapport (PDF-fil på engelsk), som dokumenterer, at Tyskland i en tiårig periode vil kunne skabe 100.000 nye jobs med satsningen på højhastighedsbredbånd. EU Kommissionen har også anbefalet EUs medlemslande at udrulle fiber som led i de krisepakker, der er blevet sat i gang for at dæmme op for recessionens følgevirkninger.
Forslaget bruger ikke direkte ordet ”statstøtte", men pakker det lidt pænt ind, at skatteyderne nok vil skulle regne med at give en ganske pæn skærv:
”Investeringen, der skal lægges i at fremtidssikre det danske bredbåndsnet, ligger i omegnen af 30-35 milliarder danske kroner, svarende til prisen på en Storebæltsbro. En del af investeringerne er allerede foretaget af navnlig de danske energiselskaber og enkelte teleoperatører, men der er lang vej igen,” lyder det i det fælles forslag fra Dansk Energi og Dansk Metal.
Sidstnævnte ser både de mange forventede arbejdspladser som den fede fidus i forslaget, men der er også andre elementer, der er værd at tage med – ikke mindst Danmarks digitale fremtid:
”Dansk økonomi tørster efter at få gang i hjulene, og med krisen har regeringen en unik chance for at vende noget negativt til noget positivt i form af øget beskæftigelse kombineret med en fremtidssikring af vores bredbåndsnet i Danmark,” udtaler forbundssekretær i Dansk Metal, Per Påskesen.
Støtten er hjemme
Hos Socialdemokraterne, der gerne vil have mere gang i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, modtages forslaget med begejstring:
”Jeg er uhørt positiv over for forslaget om at gøre fiberrudrulning til en del af en krisehåndteringpakke. Det passer som fod i hose med vores strategi,” fortæller partiets tidligere it-ordfører, nu energi-ordfører, Ole Hækkerup.
Han understreger, at han ikke direkte mener, at det er staten, der skal grave fiberkabler ned, men at man ville skulle gribe sagen indirekte an gennem regulering.
”Fiber-udrulning har været en del af krisehåndteringen i flere andre lande – men ikke i Danmark. Det er forkert. Det er vores ansvar som politikere at sørge for, at Danmark bliver wired,” lyder det fra den socialdemokratiske energi-ordfører.
Socialdemokraterne er tilsyneladende meget enige med Dansk Folkeparti, når det gælder højhastighedsbredbånd til danskerne.
It-ordføreren i Dansk Folkeparti, Mikkel Dencker, slår fast, at højhastighedsbredbånd skal ud til alle dele af landet.
Adspurgt, om fiberudrulning skal være en statsopgave, svarer Mikkel Dencker, at det måske kunne være en kombination af offentlige og private anlægsarbejder, der sikrede højhastighedsbredbånd til befolkningen:
”Staten skal ikke overtage opgaven – det kan lige så godt være private, der står for det. Men der, hvor der ikke er basis for, at det kan løbe rundt for private selskaber at grave fiber ned, der kunne man måske godt forestille sig, det blev en statslig opgave,” mener Mikkel Dencker.
Det sted, hvor forslaget mødes med størst skepsis, er i regeringspartiet Venstre. Her siger teleordfører Torsten Schack, at han ikke er lun på tanken:
”Jeg ved godt, at de gerne vil have os til at hælde statskroner i fiber, men hvorfor skal vi støtte bestemte teknologier? Hvorfor lige fiber? Vi kunne også tage kabel-tv – coax-kabler er også hurtige. Det er betænkeligt, hvis vi skal diktere valg af teknologier. Det var jo heller ikke politikere, der valgte mellem VHS og Betamax i sin tid," siger teleordføreren med en henvisning til formatkrigen mellem de to typer videobånd, der hærgede verden i 1970'erne og 80’erne.
Helt nye briller
Men den tilbageholdenhed i forhold til at styre udviklingen aktivt, er netop det, der er forkert, påpeger Metals Per Påskesen
”Metal har tidligere foreslået, at hele it- og tele-området skulle flyttes fra videnskabsministerens bord til erhvervsministerens bord. Formålet skulle være at få mere glæde af it-erhvervet og give det bedre betingelser. Hvis man sammenligner it-erhvervet med vindmøllebranchen, hvor en offensiv dansk politik har været med til at skubbe de danske aktører frem i forreste række på verdensplan, kan man se nogle muligheder. Hvis den samme position kunne nås på it-området, ville meget være nået”, mener Metal-bossen.
Forslaget fra Dansk Metal og Dansk Energi vil dog næppe få en egentlig politisk behandling på Christiansborg, før rapporten fra videnskabsminister Helge Sanders bredbåndskommission udkommer ved årets slutning.
”Desværre har Helge Sander sørget for at parkere mulighederne med sin bredbåndskommission, så ind til den kommer med sin rapport, kan vi ikke sige, hvor langt vi reelt er. Eksempelvis ville jeg gerne vide, hvilken betydning det har, at TDC har gravet tomme rør ned mange steder, hvori man nemt vil kunne skyde fiberkabler i fremtiden. Jeg synes, det er en god ide at bruge arbejdsløsheds-tiltag på at rulle højhastighedsbredbånd ud. Men hvordan det konkret skulle gøres, vil jeg vente med at kommentere, til vi har rapporten fra Bredbåndskommissionen," siger socialdemokraten Ole Hækkerup til ComON.
