Verdens store handelslande er i gang med at lægge den sidste hånd på antipirattraktaten ACTA (Anti Counterfeit Trade Agreement), men der er endnu enkelte uenigheder, før landene kan sætte underskrift på papiret.
Landene har tidligere - på krav fra USA - holdt traktaten hemmelig, men efter den seneste og sidste forhandlingsrunde i Japan sidste uge, har parterne nu offentliggjort traktatteksten.
Noget står klart: ACTA kommer til at cementere eksisterende regler om, at man ikke må omgå DRM-beskyttelse eller sælge værktøjer, der skal knække de digitale låse.
3-strikes er ude
Det er primært helt andre spørgsmål end de digitale, som hen mod slutningen i forhandlingsprocessen adskiller de to hovedparter i forhandlingerne, EU og USA.
Hele delen omkring bekæmpelsen på internettet er til gengæld ved at være på plads. Fra starten af var der flere forslag om at lægge bånd på borgernes ret til internetadgang. USA efterspurgte blandt andet en 3-strikes-ordning, hvor borgerne mister internetforbindelsen efter gentagne tilfælde af piratkopiering. Den model er ude af internetkapitlet.
"I dets sted er et kapitel, som bedst kan ses som ACTA Ultra-Lite," den canadiske juraprofessor Michael Geist på sin blog om internetdelen af traktaten.
Danske TDC har også foruroliget fulgt ACTA-forhandlingerne, fordi teleselskabet frygter at blive til et piratpoliti, men har siden lettet kunnet se i lækager af den hemmelige traktat, at 3-strikes og lignende tiltag er blevet luget ud under forhandlingerne. Det er sket efter krav fra EU. Traktaten efterspørger dog tættere samarbejde mellem rettighedshavere og teleselskaber - dog uden at gennemtrumfe samarbejdet.
DRM-beskyttelse i traktaten
En anden del af ACTA-trakten drejer sig om "digitale låse" såsom regionale koder til DVD'er, kopikontrol på CD'er og restriktioner på elektroniske bøger. Også her er ACTA blevet udvandet. ACTA kommer med nogle brede formuleringer om, at landene, som underskriver ACTA, skal komme med "passende" tiltag mod omgåelse af de digitale låse. Landene må dog "vedtage eller opretholde passende begrænsninger eller undtagelser" til tiltagene mod omgåelse af digitale låse.
Det betyder, at ACTA-landene ikke bliver tvunget til at gå efter de små fisk - den almindelige forbruger - men kan bruge energien på at fange de store fisk.
"Dette er afgørende, eftersom det betyder, at beskyttelse mod omgåelse stadig kan undtages rimelig handel eller rimelig brug og almindeligt forbrug," skriver Michael Geist.
ACTA vil desuden gøre det forbudt at lave, distribuere eller sælge programmer, som har til hovedformål at knække de digitale låse, som findes på DVD'er, CD'er og andet.
Spørgsmålet er så, hvilken betydning det får for populære programmer som Slysofts AnyDVD og Alcohol 120.
Siden EU-landene allerede har lignende regler, som altså ikke bliver skærpet med ACTA, bliver det hverken mere eller mindre illegalt at distriburere og anskaffe programmernene i Europa. Slysoft klarer tilsyneladende frisag fordi selskabet holder til på den caribiske ø-stat Antigua, der har et afslappet forhold til copyright-regler, mens Alcohol 120 indeholder den begrænsning, at CSS-krypteringen på DVD-film ikke brydes af softwaren.
En talsmand fra EU-Kommissionen påpeger over for ComON, at hele delen, som skal gå efter omgåelse af DRM-beskyttelse, allerede findes næsten ordret i EU's ophavsretsdirektiv artikel 6, som har ni år på bagen. Der bliver altså ikke indført nye regler med ACTA i Europa.
En bemærkning i ACTA gør, at DRM-delen bliver udvandet. Canadiske Michael Geist hæfter sig ved, at reglerne omkring de digitale låse er omfattet af en bestemmelse, som siger "så vidt dets lov forudsætter det" - altså at det er op til de enkelte lande, ifølge jurabloggeren.
Reglen giver dog kun "en vis margin," siger EU-talsmanden.
"Henvisningen til "så vidt dets lov forudsætter det" har til hensigt at give ACTA-parterne en vis margin af fleksibilitet ved implementeringen," skriver John Clancy, talsmand for EU-Kommissær for handel, Karel de Gucht, til ComON.
It-advokat Per Mejer bekræfter, at det er ulovligt at bryde DRM-beskyttelsen. En sang, som er på TDC Play, må kun spilles via teleselskabets tjeneste, og en sang, en bruger har lånt på biblioteket, må kun spilles via bibliotekets tjeneste.
"Selv om man kan, har man gjort det ulovligt at knække eller bryde DRM-koder," siger Per Mejer.
Han giver som eksempel, at Hollywood for næsten ti år siden fik den 19-årige nordmand "DVD-Jon" Lech Johansen tiltalt for at stå bag programmet DeCSS, der kunne knække DVD-kopisikring. Han fik en betinget fængselsdom i en norsk retsinstans, men blev senere frikendt i en ankesag. Når flere sager ikke dukker op i medierne, kan det skyldes, at distributørerne og opfinderne af disse programmer holder til i lande, der tillader programmerne, vurderer Per Mejer.
"Det er formentlig et strategisk valg. Udbyderne er måske placeret nogle steder, hvor det er vanskeligt at retsforfølge dem, eksempelvis i Indien eller et andet sted i Fjernøsten," siger Per Mejer.
Det er ikke slut
De franske netaktivister hos organisationen La Quadrature du Net mener, at striden om ACTA langt fra er slut. Et ACTA-udvalg vil for fremtiden modtage forslag fra de forskellige lande, eksempelvis USA, om nye ACTA-regler. Udvalget beslutter, om de enkelte forslag skal lægges frem for ACTA-parterne, der i dag eksempelvis er USA, EU, Canada, Mexico, Canada, Japan, Australien og Singapore, som alle skal godkende dem, før de træder i kraft.
La Quadrature du Net klager over, at ACTA skal udvides til at kræve af landene, at de skal have give mulighed for at skride ind over for "ulovlig brug af midler til bred distribution med krænkende formål". Formuleringen er for bred, mener netaktivisterne. Det amerikanske medie ArsTechnica påpeger dog, at denne klausul endnu ikke er endeligt vedtaget, men kan ændres inden vedtagelsen. Samtidig gælder det ikke blot tiltag, hvor staten griber ind med en anklagemyndighed, men også sager hvor ophavsretshavere kan anlægge et civilt søgsmål, skriver ArsTechnica.
Det er uklart, hvordan landene skal blive enige om de sidste detaljer, eftersom Japan-forhandlingerne skulle være de sidste. Måske over mail. Samtidig trues ACTA-sammenholdet af politikere i eksempelvis Mexico og EU, som hellere vil droppe ACTA end at vedtage traktaten.
Her slår ACTA til:
ComON - med brug af informationer fra Mediet ArsTechnica og Michael Geist - tilbyder en oversigt over ACTA's beføjelser:
- 3-strikes er ude, men samarbejde mellem ISP'er og rettighedshavere om bekæmpelse af piratkopiering tilskyndes.
- Lande skal gøre det muligt for rettighedshavere at finde den konkrete identitet bag en IP-adresse. Både USA, Storbritannien og Danmark (gennem fogedretten) giver allerede mulighed for det.
- Omgåelse af DRM bliver ulovligt, men ACTA giver mulighed for at lande kan undtage almindelige forbrugere fra forbuddet, samt at nationale love kan definere andre lovlige undtagelser. Reglerne er stort set de samme som i EU's copyrightsdirektiv fra 2001.
- Eftersøgning af falske iPods ved grænsetjek, eksempelvis i lufthavne. Denne regel er dog undtaget små mængder - altså almindelige forbrugere.
- Optagelse af film i biografer - denne del er der dog stadig uenighed om, hvorvidt det skal kriminaliseres, skriver ArsTechnica.
