Dansk Folkeparti vil sænke tilskud til Højteknologi-fond

Dansk Folkeparti vil smække kassen i for Højteknologifonden. De vil i stedet bruge pengene på en højere ældrecheck.

Dansk Folkeparti vil sætte en stopper for yderligere bevillinger til regeringens Højteknologifond. Partiet mener, at der allerede er blevet sat rigeligt penge af til at løfte forskningen.

»Det, at man pumper milliarder ud til forskning via globaliseringsinitiativerne, gør, at man ikke behøver bygge Højteknologifonden op i samme tempo, som regeringen har lagt op til,« siger finansordfører i Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til Børsen.

Højteknologifonden blev oprettet af regeringen i 2004 efter en aftale med Dansk Folkeparti, ud fra et ønske om at gøre Danmark til et førende vidensamfund. Fonden skal hvert år indtil 2012 have tilført to milliarder kroner, så den på det tidspunkt har en kapital på 16 milliarder kroner.

Det er ikke de to milliarder om året, men afkastet fra fonden, som hvert år kan udloddes til forskning. Kristian Thulesen Dahl slår dog fast, at Dansk Folkeparti ikke har lovet at sende to milliarder kroner i fonden hvert år.
»Vi har taget det forbehold allerede for to år siden, at vi tager stilling fra år til år, hvor meget der er plads til at putte over i fonden, siger han til Børsen.

Det falder ikke i god jord hos Knut Conradsen, som er prorektor på Danmarks Tekniske Universitet.
»Der er tale om en meget dramatisk nedskæring, og det er meget uheldigt,« siger han.

Conradsen peger på, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis puljen til Højteknologifonden fremover hvert år bliver skåret ned med en tredjedel eller en fjerdedel, som Dansk Folkeparti ønsker det.
»I sidste ende vil virksomhederne ikke få den viden, de skal have. Så vil arbejdspladser eller måske hele udviklingsafdelinger flytte til udlandet,« fortsætter han.

Heller ikke hos Dansk Industri er man glade for forslaget.
»Det skaber unødig usikkerhed, og det er ærgeligt,« siger forskningschef Charlotte Rønhof.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job