Nu kan ejere af en hjemmeside på Internettet automatisk få indlagt de nyeste oplysninger fra tjenesten razzia.dk. På denne hjemmeside finder man en konstant opdateret liste over steder i landet, hvor politiet afholder fartkontroller. Det nye tilbud til alle hjemmeside-ejere medfører, at man skal kopiere og indsætte tre linier HTML-kode, der viser de tre sidste kontrolsteder på hjemmesiden.
Razzia.dk fortæller, at 100 hjemmeside-ejere allerede benytter det nye tilbud. De konstant opdaterede razzia-informationer er en gratis og nem måde at få indhold til sin hjemmeside, der konstant skifter, siger razzia.dk.