En stærk alliance af elektronik-giganter, der bl.a. tæller IBM, Intel og Toshiba, arbejder på fremtidens standard for trådløs kommunikation, et projekt der har fået kodenavnet "Bluetooth". Den erklærede fjende er computer-kablerne, som skal forsvinde fuldstændig til fordel for radiosignaler, der vil forbinde mange forskellige apparater. En global standard, der betyder at signalerne skal sendes på frekvensen 2.45 GHz, skal sikre, at trådløse apparater over hele verden skal kunne kommunikere med hinanden. Blandt eksemplerne nævnes mobiltelefoner, mobile og håndholdte pc'ere og stationære computere.
Læs mere om den nye teknologi på www.bluetooth.com.