Digital ruteberegning i nyt Krak-Kort

I Kraks nye CD-ROM version af Kort over København og Omegn 1999 kan både bilister og fodgængere bruge de digitale oplysninger til at beregne deres egne ruter ved brug af bl.a. oplysninger om svingforbud, ændrede ensretninger, dobbelt optrukne linier og stilleveje. CD-kortet er også blevet væsentligt udvidet (næsten 50 pct. i forhold til sidste års version) og dækker nu det samme område som bogen. En demonstration af det digitale kort kan downloades gratis på www.krak.dk.


Ifølge produktchef for Kraks Kort & GIS, Henrik Christensen, er der specielt tre fordele ved at bruge CD-ROM'en i stedet for kortets Internet-version: Muligheden for at beregne ruter, større hastighed og flere visuelle detaljer. I kortet over hovedstaden, er der i forhold til 98-versionen, foretaget ca. 2000 ændringer, som er opstået i løbet af de sidste 12 måneder. Dvs. alt fra små justeringer af vejforløb og ensretninger til nye veje, bygninger og togstationer i forbindelse med lufthavnsområdet. CD-ROM'en har også en oversigt over parkeringshuse i Københavns centrum. Prisen er 495,- kr.


Digitalisering og vektorisering af virksomhedens kort begyndte allerede i 1992. Formålet var at kunne præsentere geografisk information på en måde som var både mere let tilgængelig og brugervenlig. Som Henrik Christensen forklarer, "Det er Kraks mål at være mere end et forlag. Vi vil gerne udbyde information på forskellige måder og via forskellige medier, så vore brugere kan få adgang til oplysninger på den måde og det tidspunkt, der passer dem bedst". Resultatet af de mange års udvikling er digitale kort over hele landet, hvor brugerne får adgang til geografisk information via Internet og cd-rom.


Alle Kraks digitale kort bliver udviklet ved hjælp af GIS (Geografiske Informations Systemer). På cd-rom versionen af københavnskortet bliver GIS bl.a. brugt til at integrere selve kortet med detaljerede data som telefonnumre og adresser på 723.000 telefonabonnenter, ruteplanlægning, seværdigheder og zoomfunktioner.


I juli måned vandt Kraks Kort den amerikanske pris "Special Achievement in GIS" for anvendelse af GIS teknologien i virksomhedens digitale kort. Prisen blev modtaget af 87 internationale virksomheder, og Krak var den eneste danske virksomhed blandt vinderne.

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
      Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
      Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

      Sophie Dalsgaard Myhrmann

      Elbek & Vejrup A/S

      Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

      Johnny Krogsboll

      Arctic Wolf Networks