Gratis program knækker PDF-kryptering

Den nyeste version af Acrobat beskytter PDF-filer med 256-bit kryptering, men beskyttelsen kan alligevel knækkes med enkle midler.

En af fordelene ved at udgive sine dokumenter på nettet som PDF-filer er, at man kan kontrollere hvad filerne må bruges til. I modsætning til f.eks. et Word-dokument - hvor selv en dansk statsminister er kommet i klemme, fordi han glemte at fjerne skjulte metadata - så kan et PDF-dokument beskyttes med kryptering og forfatteren kan f.eks. indstille, at dokumentet hverken må printes eller gemmes lokalt.

Men nu viser det sig, at denne beskyttelse ikke er meget værd. Forleden kunne ComON fortælle om russiske Elcomsoft, som allerede hævder at have knækket 256-bit krypteringen i Adobe Acrobat 9. Elcomsoft sælger et program til mellem 50 og 400 euro, hvor den dyreste version angiveligt kan knække et password-beskyttet PDF-dokument på få minutter.

Det kan faktisk gøres meget billigere. Programmet Guaranteed PDF Decrypter kan fjerne alle begrænsninger fra PDF-dokumenter - også dem, der er krypteret med 256-bit AES-beskyttelse. Det gælder også den gratis demoversion, der kan hentes på nettet.

Tonny Bjørn fra sikkerhedsfirmaet Comendo mener at PDF-brugere bør tænke på, at krypteringen nemt kan knækkes med værktøjer som dette.

»Denne og tilsvarende applikationer er kritiske i den henseende, at mange tror en standard kryptering er nok til at holde snagende øjne væk fra indholdet. Dermed har de fleste også en tendens til at have et mere "afslappet" forhold til hvordan dokumentet overføres eller opbevares,« siger Tonny Bjørn.

Programmer som Guaranteed PDF Decrypter og APDFPR fra Elcomsoft demonstrerer, at det er nemt at manipulere indholdet i et PDF-dokument - selvom dokumentet er »låst« med Acrobat 9.

»Problematikken har været fremme tidligere - men dette produkt giver personer muligheden for at knække 256-bit AES krypterede PDF-dokumenter helt gratis. Givet det tager en uges tid, men det er muligt at nedbringe tiden ved at købe en bedre udgave for nogle få hundrede kroner,« siger Tonny Bjørn.

Guaranteed PDF Decrypter findes også i en udvidet version til 150 euro, hvor beregningerne kan fordeles over et ubegrænset antal klienter. Det skulle gøre det muligt at knække kodeordet til et 40-bit krypteret dokument på få timer.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,