PC-kørekort til offentlige chefer

Dansk IT vil sætte skub i den digitale forvaltning i det offentlige ved at stille krav om at alle offentlige chefer tager PC-kørekort.

Gør 31. december 2004 til den store PC-kørekort dag i det offentlige. Det er Dansk IT, der, på baggrund af rapporten "IT i praksis 2003", kommer med forslaget om at alle chefer i det offentlige skal have taget et PC-kørekort inden udgangen af næste år.

Rapporten som PLS Rambøll Management og Dansk IT præsenterede i går, peger bl.a. på vigtigheden af ledere går forrest i anvendelse af it i dagligdagen. Den enkelte leder skal være rollemodel for medarbejderne med hensyn til at anvende og udnytte it. Det kan mange ledere ikke i dag, så derfor stiller DANSK IT forslag om at alle offentlige chefer skal have PC-kørekort.

»Jeg håber politikerne har mod til at stille et sådant krav. Dets gennemførelse vil have større effekt end vi regner med,« siger Tony Franke, direktør i DANSK IT.

DANSK IT mener det er nødvendigt at skabe en høj bevidsthed i den samlede ledelse og der skal målrettet arbejdes med kompetenceudvikling. Det er nødvendigt at integrere it i lederuddannelsen.

Ideen til at sætte en skæringsdato for hvornår målet skal være nået, kommer fra projektet med den store offentlige eDag 1. september i år. Den dag skal alle offentlige myndigheder være i stand til at sende og modtage digitale dokumenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S