Det nye Compaq TrueX CD-ROM drev byder på en imponerende hastighed på 52x - altså 52 gange hastigheden i en ganske almindelig CD-afspiller. Det nye drev benytter sig af
en særlig optisk teknik, der aflæser flere dataspor på disken samtidig, hvilket ifølge Compaq betyder, at TrueX er hurtigere, støjer mindre og er mere pålideligt end konventionelle CD-ROM drev. I modsætning til andre drev, der kun kan opnå tophastigheder på diskens yderste spor, kan det nye TrueX præstere en typisk overførselshastighed på 6750-7800 KB i sekundet på hele CD'en.
Det nye drev vil kunne købes i Danmark fra slutningen af april. Flere informationer findes hos fabrikanten Kenwood Technologies på adressen http://www.kenwoodtech.com/.