Det tegner til at 2011 bliver et rigtig spændende år i teknologi-verden. I det kommende år kommer det store opgør mellem webapplikationer og lokal software – ikke mindst med den forventede lancering af Chrome OS – og vi kan også se frem til det store opgør mellem CPU'er og GPU'er. Der kommer formentlig mange nye tavlecomputere i kølvandet på iPad, der også forventes lanceret i en ny version til foråret, og den elektroniske bog kan få sit store gennembrud til næste år. Så er der hele 3D-bølgen, som måske får fart i det næste år – eller ender som en fiasko. Et godt gæt er, at computerne bliver endnu mindre, tyndere og lettere i løbet af året.
Her er vores bud på 10 teknologier, som kan sætte deres præg på 2011:
Artiklen fortsættes på næste side
Side 2 Light Peak/ USB 3.0
Light Peak / USB 3.0
En af de interessante teknologikampe i det kommende år bliver mellem Intels Light Peak og USB 3.0. Faktisk kom de første USB 3.0 produkter allerede i starten af 2010. Her er hastigheden øget fra 480 megabit/s i USB 2.0 til helt op til 5 gigabit/s i USB 3.0. Alligevel er det gået meget langsomt med at udbrede teknologien, selvom der efterhånden findes et par hundrede produkter, der understøtter USB 3.0. Et af problemerne er, at Intel ikke understøtter teknologien i sine chipsæt endnu. Hos Intel vil man hellere satse på Light Peak, der skulle være klar i begyndelsen af 2011. Her er hastigheden skruet op til 10 gigabit i sekundet begge veje over optiske fibre. Light Peak kan afvikle flere forskellige protokoller på samme tid over den samme optiske forbindelse, så ét enkelt kabel kan bruges til at transportere data, som i dag transporteres over flere kabler. Intel ser Light Peak som en afløser for dagens USB-teknologi, og det ser ud til at både Apple og Sony er enige.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 3 Hybride processorer
Hybride processorer
Kombinationen af CPU og GPU i samme enhed bliver uden tvivl det store samtaleemne i de næste måneder, hvor både Intel og AMD lancerer deres første hybrid-processorer. Intels Sandy Bridge lanceres lige efter nytår. Her sidder CPU og GPU altså på samme chip, så man – måske – kan undvære et separat grafikkort. Der er efterhånden så mange kerner i CPU'erne, at det giver god mening at bruge én eller flere kerner til grafikberegninger. Ikke mindst fordi de fleste programmer alligevel har svært ved at udnytte mere end to kerner. Men det store spørgsmål er, om ydelsen kan måle sig med en dedikeret GPU. AMD lancerer også sine første Fusion-processorer med integreret grafik i januar. AMD kalder dette for APU – Accelerated Processing Unit. Men de første APU'er er kun rettet mod små billige computere. Først til juni næste år lanceres den første AMD APU til almindelige desktop- og notebook-computere, Llano.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 4 HTML5
HTML5
Med HTML5 og WebGL bliver det muligt at afvikle meget komplekse og multimedie-tunge applikationer i browseren uden at skulle installere udvidelser som Flash eller Silverlight. I det kommende år vil alle de store browsere formentlig understøtte disse teknologier. Det kan betyde, at der kommer tusindvis af nye webapplikationer, som kører direkte i browseren – uanset platform. Google har allerede åbnet sin nye Chrome Web Store, hvor man kan finde platformsuafhængige webapplikationer skrevet i HTML5. Det store problem med web-applikationer er stadig, at deres adgang til det lokale system er begrænset af naturlige årsager. En web-applikation kører direkte i browseren og ”ser ikke” den lokale enhed på samme måde som en lokal applikation. Dermed vil det f.eks. være meget svært at omsætte et meget grafik- og regnekrævende 3D-spil som web-applikation – denne type programmer kører stadig bedst, hvis de er installeret lokalt på maskinen og kan udnytte hardwaren maksimalt. Men Google har allerede demonstreret flere flotte grafiske webapplikationer og det kommende år byder sandsynligvis på det helt store opgør mellem lokal software og webapplikationer. Konceptet i det kommende ChromeOS er også, at man skal afvikle al sin software over nettet.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 5 Bevægelsesstyring
Bevægelsesstyring
Brug din krop som controller. I mange år har det været science fiction, men nu har både Sony og Microsoft lanceret udvidelser til deres konsoller, som omsætter dine bevægelser til styresignaler. Vi har selvfølgelig længe haft Nintendo Wii, men det kan alligevel ikke måle sig med Kinect, hvor en eller to personer nu kan hoppe, danse og opføre sig fjollet foran tv-skærmen – og se deres bevægelser overført til spillet. Der er allerede open source-drivere til Kinect, og dermed kan systemet også bruges til almindelige computere. Teknologien er moden nu og udviklerne står på spring til at skabe interessante, sjove og skøre applikationer hvor kroppen skal bruges som styrepind. I 2011 kommer vi sikkert til at se mange produkter som Kinect og Move og tusindvis af applikationer fra tredjeparts-udviklere, som bruger teknologien på den mest overraskende måde.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 6 NFC
NFC
Near Field Communication (NFC) er en teknologi til trådløs kommunikation over meget korte afstande på op til 10 centimeter. Der er store forventninger til denne teknologi, som formentlig bliver indbygget i mange mobiltelefoner i det kommende år. De små chips i mobiltelefoner skal bruges til at gennemføre betalinger ved at holde enheden i nærheden af en speciel terminal. Den næste version af Android understøtter NFC, og teknologien bliver også brugt i det offentlige projekt Rejsekortet. Hos Samsung forventer man, at én ud af fire solgte mobiltelefoner har en NFC chip om fem år. Den koreanske teknologigigant er i øjeblikket involveret i et NFC-projekt på Clarion Hotel i Stockholm, hvor gæsten kan bruge en mobil til at åbne og låse døren til sit værelse. En mobil med NFC-chip kan altså både erstatte vores pung og nøglebundt - og måske på længere også bruges til at identificere os over for f.eks. myndigheder.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 7 OLED
OLED
Vi venter stadig på en OLED-skærm i brugbar størrelse, som er til at betale, men teknologien får måske sit gennembrud i 2011. Organic Light Emitting Diode (OLED) bliver spået et stort potentiale som fremtidens skærmteknologi, men de første produkter har været alt for dyre. I første omgang skal OLED bruges til små displays i mobiltelefoner og andre portable enheder og først senere til store computerskærme og fjernsyn. OLED-skærme er meget tynde og har et meget lille strømforbrug, og både kontrast og farvegengivelse skulle være væsentlig bedre end i de nuværende fladpaneler. LG viste en 31-tommers OLED-skærm på IFA-messen i september, som tiltrak en del opmærksomhed, og det menes, at de første bærbare og tavlecomputere med OLED-skærm skulle være klar til næste år.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 8 Autostereoskopisk 3D
Autostereoskopisk 3D
I 2010 kom den store 3D-bølge med nye fjernsyn, afspillere og film i tre dimensioner. Men udvalget af film er stadig meget begrænset og den store ulempe er stadig, at man skal bruge dyre briller for at se med. Dét problem bliver løst med autostereoskopisk 3D – altså 3D uden specielle briller. Det fungerer indtil videre kun med meget små skærme, men flere spændende produkter med teknologien kommer til næste år. Det mest interessante er nok den håndholdte konsol Nintendo 3DS, der lanceres i Europa til foråret. Den er udstyret med en 3,5-tommers autostereoskopisk skærm. De første mobiltelefoner med den samme teknologi kan allerede købes i Japan.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 9 Elektronisk papir
Elektronisk papir
Der er sket store fremskridt inden for elektronisk papir, også kaldet elektronisk blæk. I efteråret kom en ny model af Amazon Kindle med forbedret skærmteknologi fra E-Ink, hvor både kontrast og lysstyrke er forbedret i forhold til forgængeren. Det elektroniske papir er nu også i stand til at vise flere gråtoner end tidligere, men vi mangler stadig muligheden for at vise farver. Det kommer sandsynligvis i det nye år. Den store fordel i elektronisk blæk er, at strømforbruget er meget lavt, men ulempen er, at det tager forholdsvis lang tid at opdatere skærmens indhold, så det egner sig ikke til animationer. Men også dette problem bliver sandsynligvis løst.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 10 Cloud computing
Cloud computing
Hvis man kigger på Gartners berømte hype cycle-kurve, så ligger cloud computing i øjeblikket lige på spidsen af kurven. Det, som Gartner også kalder for ”peak of inflated expectations”. Det er altså der, hvor teknologien ikke helt kan leve op til forventningerne. Der er ingen tvivl om, at der bliver snakket meget om skyen og stadig flere applikationer bliver flyttet online. Teknologien er efterhånden ved at være moden og cloud kan derfor også blive den helt store megatrend i 2011. Det passer med en anden aktuel trend – nemlig mobilitet. Når vi er mobile konstant og skifter mellem bærbare, tavlecomputere og smartphones, så har vi brug for at kunne tilgå vores data og applikationer fra mange forskellige enheder – uanset hvor vi befinder os. Det er dét løfte, som cloud computing måske kan opfylde i det kommende år.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 11 LTE/4G
LTE / 4G
For nu at få det plads med det samme: LTE (Long Term Evolution) er ikke 4G. Men det er egentlig også lige meget. Det vigtige er, at de nye teknologier vil gøre det mobile bredbånd meget hurtigere i det kommende år. Telia kom først med sin introduktion af LTE i Danmark i starten af denne måned. Det skulle være omkring 10 gange hurtigere end 3G. I praksis kan man regne med hastigheder på mellem 10 og 40 Mbit/s. Telia er selvfølgelig ikke de eneste, der kan tilbyde det nye mobile bredbånd. I starten af det nye år kommer TDC med sit LTE-net, og de andre ventes at følge efter. Dermed kommer det nye år til at stå i det mobile bredbånds tegn. Teleselskaberne vil sikkert kalde det 4G, og det er næsten ligeså sikkert at priserne for bredbånd vil fortsætte med at rasle ned.
Artiklen fortsættes på næste side
Side 12 Og så var der lige ...
Og så var der lige ...
Der kommer selvfølgelig mange andre teknologiske nyskabelser i det kommende år. En af de bedste nyheder er, at vi får en universel mobiloplader. Der er nu enighed om, at alle mobiltelefoner fremover skal oplades over micro-USB. Dermed skal det være slut med at rode rundt med forskellige opladere til hver telefon - fremover skal én oplader passe til alle telefoner. Måske kommer der et gennembrud inden for kunstig intelligens – vi kan i hvert fald glæde os til, at IBMs supercomputer Watson skal dyste i Jeopardy til februar. Der kommer helt sikkert også mange nye robotter. Glødepærer er snart helt væk, og det skulle også betyde at lavenergipærer bliver billigere. Teknologien til trådløs strømoverførsel er stadig ikke helt moden, men de første produkter som faktisk fungerer kommer muligvis i det nye år. Så måske kan vi snart slippe for de sidste kabler.
